Uddannelserne udmarves

For at nå et politisk fastlagt mål om, at noget nær alle unge får en uddannelse udover folkeskolen, griber man nu til den fortvivlede udvej at udhule og forringe alle videregående uddannelser, indtil de er blevet så frigjorte fra alle faglige krav, at man tør antage, at næsten ingen unge kan undgå at få en slags uddannelse, der som et tiloversblevet spildprodukt indeholder det allermest nødtørftigste.

Og dermed er vi begyndt på det seneste eksempel på, at vi herhjemme tror, at vi kan løse et uddannelsesproblem ved forringelsesforanstaltninger. Direktør for Aalborg Tekniske Skole, Lars Mahler, der opponerer imod en så skændigt tilrettelagt uddannelsesforringelse, mener dog, at forringelsen kan modvirkes ved, at ¿folkeskolen bliver meget bedre til at klæde eleverne på¿. Men det bliver folkeskolen ikke, for en sådan opgave kan folkeskolen netop ikke påtage sig under gældende folkeskolelov. Alt, hvad der hidtil er gjort for at modvirke forringelserne, er stødt imod det hellige og uangribelige udelthedsdogme. Folkeskolen er som lovbestemt udelt indrettet på at vægte alt muligt andet, end lige netop den klædning, som Mahler ønsker eleverne iført. Folkeskolen har gang på gang fået undersøgelsers dokumentation for at producere et katastrofalt lavt uddannelsesniveau. Og alle politiske og pædagogiske kræfter sprudler af iver efter at producere små nytteløse ideer til afhjælpning af katastrofen, hvis de da ikke foretrækker at bruge tiden på at opdigte begrundelser for undersøgelsernes useriøsitet. Altsammen blot for at alle kan se, at de ansvarlig dog gør noget Og så også for at få tiden til at gå, indtil behovet for nye småindgreb trænger sig på. Hvordan viser nytteløsheden sig da af de mange små tiltag med test, handleplaner, kvalitetsrapporter m.m.m.. Nytteløsheden viser sig i det enorme frafald, der fortsat sker på de videregående uddannelser og i, at man nu prøver at udhule disse uddannelser, så der efterhånden kun vil være nogle enkelte tekniske færdigheder og finesser tilbage, som eleverne skal ulejliges med at indøve. Og igen glimrer de store erhvervsorganisationer med deres manglende interesse for uddannelse i andet end lige netop, hvad der kræves til dagen og vejen ved drejebænken. Formanden for Håndværksrådets uddannelsesudvalg, Jens Erik Berndtz, giver trods sit formandskab således i NORDJYSKE (3.1.) gerne køb på uddannelseskvaliteten. Og folketingsmedlem Bjarne Laustsen udtaler i sin uforgribelige visdom, at ¿løsningen ligger i en forbedret folkskole¿. Og en sådan udtalelse giver da et solidt håb for fremtiden. For som hovedansvarlig for den nuværende folkeskole, er socialdemokraterne netop ikke interesseret i en forbedret folkeskole. Men med det udtalte ønske skulle vi vel i det mindste kunne køre videre mod bunden med god samvittighed.