Aalborg

Uddelte kioskbaskere

AAlBORG: Næverne sad løst, og lunten var kort, da fire mænd kom op at skændes i 7-11 kiosken på Vesterbro. Provokationer bølgede frem og tilbage mellem de to hold, og endte i regulær boksekamp. Slagsmålet, der fandt sted i kiosken, såvel som ude på gaden, stoppede dog, da politiet nåede frem klokken 02:57. Ingen af parterne ønskede at gøre noget videre ved sagen, og politiet lod derfor parterne gå.