Ude af øje - ude af sind?

Det fortsatte rovfiskeri med bundtrawling er godt i gang med at ødelægge verdens dybhav

og er aktuelt én af de største trusler mod den marine biodiversitet. Den eneste reelle og effektive løsning på problemet skal findes gennem FN. Derfor skal Danmark presse på i EU for at sikre, at medlemslandene arbejder med én stemme hen imod et globalt forbud mod bundtrawling i dybhavet. Industrifiskeriet er i krise. Mange af de fiskebestande, der fanges kommercielt i Europa, har blot en tiendedel af den størrelse, de havde for 30 år siden. Statsstøtte og –subsidier har ført til massivt overfiskeri og efterladt en fiskeriflåde, der er alt for stor i forhold til den mængde af fisk, der kan fanges. Det er ingen – hverken fiskerne, skatteyderne eller havene og fiskene – tjent med. Miljøorganisationen Greenpeace har beregnet, at kun 250-300 fuldtidsfiskerifartøjer på verdensbasis er ansvarlige for ødelæggelsen af havets biodiversitet. Disse fiskerifartøjer benytter sig af kæmpetrawl, der slæbes hen ad havbunden i op til 2000 meters dybde og lægger den helt øde. Hvis bundtrawlingen fortsætter med denne hastighed, er områderne med koldvandskoraller ødelagt om bare 16 år. Det kolde og mørke dybhav er et af de ældste og mest skrøbelige økosystemer på jorden. Millioner af arter, der endnu ikke er beskrevet af videnskaben, lever i dybhavet. Alligevel er dybhavet et af de dårligst beskyttede naturområder, når det kommer til national og international lovgivning og håndhævningen heraf. Der er stort set ingen kontrol med det fiskeri, der foregår her. Fordi det sker langt til søs og kun sjældent dokumenteres, er det svært at mobilisere politisk interesse for at stoppe destruktionen af havbunden. I marts 2005 udkom en rapport fra FN’s task force for miljømæssig bæredygtighed, der fastslog, at: ”De globale fiskerimyndigheder skal blive enige om at forbyde bundtrawling på dybt vand senest i 2006 for at beskytte undersøiske bjerge og andre følsomme økosystemer”. Socialdemokraterne er helt enige. Verdenssamfundet er med til at tage livet af dybhavets økosystem i passivitet, når man ikke er i stand til at finde fælles fodslag og indgå bindende aftaler om oprettelser af flere internationale refugier – fristeder, hvor det bundtrawling forbydes, så økosystemerne får mulighed for at komme sig igen. Danmarks miljøminister og fiskeriminister bør derfor presse hårdt på i EU overfor de lande, der tøver, når det kommer til oprettelse af fredede havområder. I sidste ende er det en sag, hvis eneste effektive løsning ligger i FN. Derfor skal EU-landene, med Danmark som bannerfører, arbejde på at skabe international opbakning. Og det skal ske nu. At det er ude af syne, må ikke blive en undskyldning for, at det er ude af sind.