Ude i den grønne skov

TESTSAMFUND:Den første maj fejrer det gamle samfund menneskeliggørelsen af industrisamfundets arbejdsvilkår. Det nye samfund tester den nyeste teknologi. Ny viden giver ny teknologi, der skal afprøves, og hvem er bedst til det, og hvem er der flest af. Det er der af forbrugerne, og de er til overmål parat til at betale for at være testpersoner. Den japanske bilfabrik Toyota har måttet hjemkalde næsten 10 millioner biler og midlertidig stoppet for salget af otte modeller. Retssager i USA kan koste selskabet mindst tre mia. dollar, og antallet af dræbte amerikanere på grund af Toyotas speederproblemer er foreløbig opgjort til mindst 58. Og min computers styresystem ville blive erobret af ondsindede elementer, hvis ikke Microsoft med hyppige mellemrum sendte opdateringer. I hvert fald i den industrialiserede del af verden lever vi med og af udvikling af ny viden, der omsættes til teknologi, og hvis vi vil benytte os af den, må vi også se i øjnene, at vi er testpersoner. Vi lever midt i et teknologisk eksperimentarium og anvender hver dag teknologiske testprodukter. Dette ekstra samfundsvilkår betyder ikke, at alle regler af den grund må tilsidesættes. Vi har stadig brug for regler, der bestemmer, hvordan vi lovligt kan bevæge os i vores testbil i trafikken. Selvom jeg kører rundt i en Toyota, skal jeg alligevel overholde færdselslovens hastighedsgrænser, medmindre selvfølgelig jeg kan bevise, at speederen havde sat sig fast, men det ville være totalt uoverskueligt, hvis de forskellige bilmærker var fritaget for at overholde dele af færdselsloven afhængig af mærke. Ordet "test" kan ikke tilsidesætte alle regler og love i et teknologisk udviklingssamfund. Den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen har gjort meget ud af, at det er et testanlæg for havvindmøller, der tænkes placeret i Østerild og Hjardemål klitplantager, og derfor er testanlægget efter hans opfattelse ikke omfattet af hverken naturfredningslove, planlove, eller hvilke andre love man kan henvise til. En anlægslov rydder op i alle disse indvendinger. Men den forståelse kan ikke rydde op i den indvending, at al den teknologi, vi anvender, er forstadier til udvikling af ny teknologi, og det fritager ikke for, at anvendelsen skal overholde de gældende regler/love. At ny teknologi bliver behæftet med betegnelsen testudgave, kan ikke fritage for, at gældende regler skal efterleves. Ikke kun lokalt kniber det også gevaldigt med en almindelig forståelse og accept af, at det er nødvendigt at placere et testcenter for vindmøller i Østerild og Hjardemål klitplantager. I betragtning af at Danmark er ret skovfattigt, er det imponerende, at landets tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen af alle steder finder det optimalt at placere industrikonstruktioner, som et vindmølletestcenter jo er, i en fredsskov. En placering, der vil kræve, at 1500 ha plantage fældes. Det forstyrrende problem, det manglende element i en umiddelbar forståelse er, at testcentrets placering bryder med ”færdselsreglerne” for udnyttelsen af det danske areal. Planloven "skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Loven tilsigter særligt…… at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber”. For at det ikke skal ende i den helt store rodebutik i udnyttelsen af det danske areal, har vi altså vedtaget nogle regler/love om, at udnyttelsen skal ske på en sådan måde, at bebyggelse, industrianlæg og natur holdes adskilt, og det strider mod disse regler at placere et industrianlæg midt i fredet natur. Testcentrets vindmøller vil visuelt få karakter af en egentlig permanent vindmøllepark. Danmark har allerede en national prøvestation ved Høvsøre, hvor alderspræsidenten blandt dette centers vindmøller har stået der i syv år. Så vil vindmølleindustrien indvende, at det tager tid at afprøve gearkasser, bremsesystemer, og hvad der ellers findes af tekniske dele i en vindmølle. Det er sikkert en rigtig ingeniørindvending, men det ændrer ikke ved den visuelle indvending, at det er muligt, man tester forskellige dele, men de opstillede vindmøller vil have karakter af en permanent vindmøllepark, og derfor bør et testcenter for vindmøller også af den grund placeres i en forståelig sammenhæng, og det er fredsskov ikke. Som der står i VVM-redegørelsen: ”Vindmøller på op mod 250 meters højde vil have en væsentlig synlighed i det omgivende landskab og kunne ses på længere afstande. Områdets uberørte karakter vil påvirkes væsentligt af testområdets tekniske præg”. I VVM-redegørelsen for et muligt testcenter i Østerild kan man også læse, at det ”vil sandsynligvis give vindmøllefirmaer incitament til at etablere sig i Danmark og dermed tiltrække ekspertise og arbejdspladser. Samtidig vil et nyt testcenter give bedre vilkår for et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, nationale kompetencecentre og vindmølleindustrien. Et samarbejde, som vil styrke grundforskning inden for både vindkraft og meteorologi, herunder aerodynamik af vinger, materialeegenskaber, styringsstrategier og måleteknikker.” I 2000 fik landet en national prøvestation for store vindmøller i Høvsøre, og i den anledning blev der også udarbejdet en VVM-redegørelse, hvor man bl.a. kan læse, at alternativet til den nye prøvestation er, ”at de danske udviklingsvilkår ikke kan konkurrere med udlandets, og at vindmøllefabrikanterne må opstille deres prototyper i udlandet. Dermed vil knowhow og udviklingsaktiviteter blive flyttet til udlandet.” Går man ind på Vestas hjemmeside kan man finde to pressemeddelelser fra 28.7. og 12.8. 2009, hvor man bl.a. kan læse, at Vestas vil fortsætte og udbygge sit forskningscenter og udviklingsaktiviteter på Isle of Wight. ”The centre will be capable of designing, manufacturing prototypes and testing the world’s largest wind turbine blades and is scheduled to open in 2011.” Oprettelsen af en prøvestation i Høvsøre var altså ikke noget, der kunne få Vestas til at blive i Danmark, og et rimeligt spørgsmål må være, om Vestas er kunde til en plads i et nyt testcenter. Når nu Folketingets miljøudvalg skal beskæftige sig med etableringen af et nyt testcenter for giganthavvindmøller bør det ske grundigt. Hvilket alternativ til Østerild, man end finder, er der i alle tilfælde tale om et større indgreb i naturen, så Folketingets miljøudvalg må benytte lejligheden til at få afklaret, hvor stort behovet for prøvestationer og testpladser for vindmøller i Danmark er. Hvor mange testpladser for megagigantvindmøller på 250 m skal Danmark have. Vindmølleindustrien vil have rigtig mange. Folketingets miljøudvalg bør også finde ud af, hvor stor den afledede effekt af etableringen af den nationale prøvestation i Høvsøre har været. Hvilken ekspertise og hvilke arbejdspladser er blevet trukket til landet. Har prøvestationen ført til et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, nationale kompetencecentre og vindmølleindustrien, eller er det bare ønskedrømme, hvor det ville være godt for landet, hvis det var tilfældet. Og så har Danmarks Naturfredningsforening startet en underskriftindsamling mod testcentret på sin hjemmeside. Flemming Nørgaard bor i Nørklit ved Fjerritslev og er tidligere journalist. Samfundsforsker, cand.scient.soc. fra dels Københavns Universitet, dels Aalborg Universitet. Parcellist med nogle får på aftægt.