Ude på glidebane?

I disse dage markeres det, at for 60 år siden vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

De har betydet, at Verdenssamfundet har haft moralsk ret til at hjælpe mennesker, der var frarøvet deres mest elementære rettigheder til liv og frihed. Menneskerettighederne er nemlig universelle og gyldige for alle mennesker over for statsmagten. Under den kolde krig søgte Sovjetunionen at udvande menneskerettighederne, ved at kræve, at sociale rettigheder skulle komme før alt andet. Det kan lyde smukt, men tanken bag var, at man uforstyrret af folk med andre opfattelser kunne få lov at gennemføre "lighedens paradis", også kaldet proletariatets diktatur, før man kunne tillade sig den luksus at have ytringsfrihed. Gulag står som et monument for denne absurde tankegang. Men nu, efter Murens fald, er der stadig grund til at værne om ytringsfriheden, der jo blandt andet er forudsætningen for, at vi kan kontrollere et samfunds sociale forhold. Desværre er diskussionen om menneskerettigheder i FN forvredet endnu mere i de seneste år. Især de muslimske lande har haft stigende held til i FN-sammenhæng at gøre fornærmelse af religion til en menneskeretskrænkelse! En absurditet, at rettigheder, der skulle beskytte individets ret til at tro og tænke frit, vendes på hovedet, så man beskytter en religion, der i mange lande er synonym med statsmagten. Den lille dreng i "Kejserens nye klæder" bliver dén, som er krænkeren! Næste slag skal slås til foråret ved racismekonferencen i Durban. Her må alle demokratiske lande under anførsel af EU stå vagt om, at det er de klassiske frihedsrettigheder, som grundlaget for menneskerettighedsbegrebet. Her er tale om en meget vigtig værdikamp. Lykkes det ikke, bør EU samlet boykotte konferencen . Menneskerettigheder skal stadig være universelle og bør hverken udvandes eller gradbøjes. Ellers er der ikke så meget at fejre her 60 år efter.

Forsiden