Udebanesejr til serie 2 hold

@Brød.8.note-firkant-fremh:SØNDERUP/SULDRUP: Nu triller fodbolden for alvor i den rette retning for Sønderup/Suldrup IK Frem i fodboldspillernes serie 2. Således vandt holdet i weekenden meget overbevisende 3-0 i lokalopgøret på udebane mod Aars IK, som fik tilføjet sæsonens første nederlag. -Vi spiller en rigtig godt og fornuftig kamp. Forsvaret var helt på plads, midtbanen arbejde både defensivt og offensivt og det var da også herfra vores tre mål blev scoret siger træner Johnny Larsen sit hold for en kanonindsats. I det 25. minut scorede Michael Svenstrup sit første mål i to et halvt år, da han var første over en ripost. Fem minutter før pausen overløb Jacob Kristensen hjemmeholdets forsvar inden han sikkert scorede til 2-0. Ti minutter før tid afsluttede Kenneth Olesen et flot angreb til slutfacit 3-0.