Udeblev fra retten - dømt alligevel

44-årig mand er idømt fængselsstraf, selvom han flere gange udeblev fra retssagen mod ham

Foto: Michael Bygballe <i>Pressefotograf Michael Bygballe</i>

Foto: Michael Bygballe Pressefotograf Michael Bygballe

AALBORG:En 44-årig mand blev tirsdag dømt for flere tilfælde af vold - uden at han selv var mødt op i retten.

Manden var to gange udeblevet fra retssagen mod ham, ligesom politiet to gang forgæves havde forsøgt at anholde ham til retssagen. Tirsdag valgte retten så at fælde dom over ham, selvom han ikke dukkede op i retten.

Det skete blandt andet, fordi det første voldsforhold var helt tilbage fra 2010, at manden ikke mødte op til retssagen, og at han har allerede havde tilstået to af voldsforholdene.

Overfaldt buschauffører

Manden var tiltalt for vold mod en buschauffør i 2010, hvor han slog chaufføren i ansigtet med flad hånd. Han var også tiltalt for at have slået en bekendt i hovedet med en knytnæve i Algade i Aalborg i 2010. De to forhold har han tidligere tilstået.

Derudover var han tiltalt for at have sparket en tilfældig i Rendsburggades Passage i Aalborg i 2011, efter at han havde været oppe at skændes med ham om en computer på biblioteket. I 2012 overfaldt den 44-årig så endnu en buschauffør og en passager i bussen.

Under tirsdagens retssag blev der ført vidner i de sidste tre forhold, og den 44-årige blev herefter idømt 80 dages ubetinget fængsel, oplyser anklager Lotte Nielsen.

Den 44-årige er uden fast adresse, men opholder sig i Københavns-området. Han skal nu have forkyndt dommen, og herefter bliver han indkaldt til afsoning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.