Udeliv på skolen

Få regndryp på afsluttende olympiade

Skolevæsen 9. september 2002 08:00

STRANDBY: Eleverne på Strandby skole har i den forløbne uge haft udeliv som emne. Børnene fra børnehaveklasse til syvende klasse var fordelt på 14 grupper på tværs af klasserne. De skulle arbejde sammen og hjælpe hinanden. Her beskæftigede de sig blandt andet med at lave mad over bål efter et orienteringsløb, hvor de skulle lære de forskellige planter i skoven at kende. Andre var beskæftiget med vand på forskellig vis, blandt andet ved at undersøge et vandhul, være ved stranden, hvor de skulle bygge en tømmerflåde, eller sejle i kano, ligesom vand også kan bruges til at fange fisk i. Der var også gang i byggeriet på skolens område, hvor der blev bygget en træstammebro. Nogle af grupperne benyttede vinden til drageflyvning, efter at de havde lavet en drage af en plastikpose, ligesom der var andre der støbte smykker af metal, der blev smeltet over bål. Hele emneugen blev fredag afsluttet med olympiade der blev indledt med at skoleinspektør Kaare Maul kom løbende med den olympiske ild, der brændte under hele arrangementet, ligesom det olympiske flag vejrede fra flagstangen. Et orkester, bestående af skolens lærere, satte hele arrangementet i gang, inden børnene gik kast med de 14 discipliner, hvor det i høj grad igen gik ud på at hjælpe hinanden og samarbejde, store som små. Disciplinerne var blandt andet gummistøvlekast, ringridning hvor de red på hinandens ryg, bowling på en sæbsspåneglidebane, vaniliekransetrilning på et bord, vandstafet og boldstafet, hvor bolden skulle løbe på et ark papir hver eleverne havde og som alle i gruppen skulle holde sammen for at bolden kunne løbe. Hele Olympiaden blev sluttede med uddeling af guldkaramelmedaljer. - Det har været en rigtig god emneuge, hvor vejret rigtig har været med os, fortæller Jesper Sidenius. Det var kun under Olympiaden vi fik nogle små regnbyger, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...