Udemokratisk at henrette folk

Muligvis lyder det mindre råt og kynisk, når man kalder aflivningen af et menneske for en henrettelse i stedet for at tale om mord. Ango Jepsen fra Skagen synes, der er "himmelvid forskel" mellem de to begreber. Men skal vi tage erklæringen om menneskerettighederne og al sand civilisation alvorligt, så må det betyde, at den vigtigste af alle menneskerettigheder er retten til liv.

Det må derfor være uforeneligt med menneskerettighederne, at en lovlig civiliseret domstol kan fratage et menneke dets liv. I den muslimske verden har man altid fulgt koranens ord og lovkomplekset sharia og skånselsløst efter forgodtbefindende gjort brug af krumsabel og stening til henrettelse af mennesker, der kom i vejen for islamisk tankegang. Men set ud fra et menneskeligt, medmenneskeligt og menneskerettighedssynspunkt er det vanskeligt at karakterisere den muslimske form for henrettelse for andet end barbariske mord. Når derfor militante muslimer ud fra deres fanatiske indstilling skærer halsen over på en uren vesterlænding, har de blot fulgt det eneste "retssystem", de kender, den århundredgamle sharia-lovgivning. I den aktuelle situation har de blot aflivet en, som repræsenterer det, som de vil gøre alt for at udrydde og i hvert fald ikke vil finde sig i befinder sig i deres land. Også op gennem Middelsalderens Europa holdt man sig ikke tilbage med at anvende barbariske metoder at ombringe mennesker på. Her var især den romersk-katolske kirke toneangivende, bl.a. gennem inkvisitionstidens kætterprocesser. Midlerne var ukristeligt barbariske med sadistisk tortur, brænding på bål, halshugning eller hængning. Disse barbariske at ombringe mennesker på, kald dem kyniske henrettelser eller mord, fandt sted på byens torv eller kirkeplads og var rene folkefornøjelser. Visse lande inden for den vesterlandske kulturkreds holder stadig fast ved det middelalderlige barbari. For mig synes det umuligt i en demokratisk og kristen samfundsorden at operere med henrettelse af medborgere. En sådan henrettelse vil jeg kalde legaliseret, men barbarisk mord. Skønt Den amerikanske Uafhængighedserklæring af 4. juli 1776 nævner "visse umistelige rettigheder, nemlig liv, frihed og stræben efter lykke", så harmonerer det ikke med, at man i de fleste af USA's stater stadig kalkulerer med dødsstraf som strafudmåling, kald det legaliseret statsmord, enten det er ved hængning eller aflivning i den elektriske stol. Når en stakkel af en kynisk og psykopatisk forbryder ud fra sin indskrænkede tankegang har begået et mord eller flere, kommer højt uddannede jurister i det amerikanske justitssystem og fortæller staklen, hvordan et legaliseret mord skal udføres. Mellem henrettelse med giftsprøjte før den elektriske stol, Middelalderens brænding på bål efter en inkvisitionsproces med tortur eller halshugning i henhold til den muslimske sharia-lovgivning er der efter min mening kun nuanceforskelle i barbari. Når et land har et retssystem, der kan afsige en så kynisk dom som dødsstraf, kan det næppe undgås, at denne kynisme får afsmitning på landets indbyggere bl.a. i deres respekt for andres liv. Så kan landet kalde sig nok så civiliseret og demokratisk og landets indbyggere kan kalde sig nok så kristne. Det kan aldrig blive hverken civiliseret eller kristeligt at fratage et andet menneske dets liv.