Udemokratisk voldsromantik

Hærværk, brændende biler og flyvende brosten har præget Københavns gader de seneste dage og chokeret mange danskere.

EMNER 6. marts 2007 19:38

Og lad mig sige med det samme: Den situation, der de seneste dage har præget Nørrebro, er så langt fra i orden, at rimeligheden i det kun er en lille prik på en fjern horisont. Vi lever i et samfund, hvor der er endog meget vide rammer for at udtrykke sin mening og arbejde af demokratiske kanaler. Det er derfor fuldstændigt uacceptabelt, at en flok bøller laver ballade på den måde og samtidig tror, at de ved at skabe sig tilstrækkeligt meget, opnår det, de gerne vil. Den går bare ikke! Og det må vi som politikere sørge for at vise klart. Vi forhandler ikke med folk, der står med brosten i hånden. Midt i weekendens voldsorgie befandt sig erhvervsdrivende og almindelige københavnere, som blot kunne se til, at deres livsgrundlag og ejendele gik op i flammer. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge de frådende horder har ødelagt for, og jeg harmes over den hensynsløshed og usolidariske tilgang til samfundet, som denne opførsel er udtryk for. Det er helt urimeligt, at handlende og erhvervsdrivende, der knokler hårdt for at få deres forretninger til at løbe rundt, skal tages som gidsler i en sag, som ikke involverer dem. Ligeså urimeligt er det, at børnefamilierne på Nørrebro er blevet fanger i deres egne hjem og ikke tør gå udenfor en dør. Alt sammen fordi en gruppe forkælede voldsromantikere udtrykker deres harme gennem molotowcoktails. Det er det glade vanvid i et samfund, der byder på myriader af andre muligheder for at give udtryk for sin holdning på end netop vold og hærværk. Hvor er forældrene henne? Som liberal er jeg tilhænger af det personlige ansvar. I den forbindelse er jeg rystet over den ansvarsløshed, forældrene til de unge har udvist ved at lade deres børn deltage i de ulovligheder, der er foregået på Nørrebro. I et demokratisk samfund bør man som minimum forvente, at forældre opdrager deres børn til at efterleve landets love. Den bedste lektion, man kunne lære dem lige nu, er at følge de demokratiske spilleregler ligesom alle andre i dette land. Den private ejendomsret er ukrænkelig - også på Jagtvej 69. Sådan er loven, og det er man som borger nødt til at acceptere. Men Ritt Bjerregaard har åbenbart ikke gjort dette klart nok i sine forhandlinger med de unge om et nyt hus, at forudsætningen for overhovedet at tale med dem, må være respekt for landets love. Det er jo unge, som tidligere har kvitteret med vold og optøjer, hvis de ikke fik deres vilje. Jeg er bange for, at Ritt har stukket de unge blår i øjnene ved hele tiden at ville forhandle under så absurde præmisser. Den fejltagelse koster samfundet dyrt i disse dage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...