Turisme

Uden for sæsonturisme

Der padles stadig i Uggerby å, og Sindal Camping har vinter-åbent

Ole Wæhrens Sindal Camping - har tidligere prøvet at holde åbent om vinteren uden den store succes, men denne gang er det gået anderledes.ARKIVFOTO: BENTE PODER

Ole Wæhrens Sindal Camping - har tidligere prøvet at holde åbent om vinteren uden den store succes, men denne gang er det gået anderledes.ARKIVFOTO: BENTE PODER

SINDAL:Hvis man fortsat spotter borgere i Sindal og omegn, der kunne have turistens karakteristiske træk, er der ingen grund til at undres. For selv om den officielle sæson skulle være et overstået kapitel, er der fortsat et par tiltag, der kan lokke folk til. Kano-udlejningen under Sindal Udviklingscenter med dertil hørende oplevelser på Uggerby å er stadig i gang, og samtidig har Sindal Camping åbent i vintersæsonen. Kano-sæsonen plejer at tørre ud sidst i september, men nu har man valgt også at tage efterårsferien med. - Alene i den udvidede sæson har vi haft tre hold med forskellige deltagerantal samt seks-otte stykker på gæstekort, siger Kirsten Kræmmer fra Sindal Udviklingscenter. Udviklingscenteret har ikke endeligt gjort op, hvor mange penge årets udlejning har givet, men man kan med sikkerhed sige, at man ligger på den rigtige side af den budgetterede omsætning på 185.000 kroner. Det vil formentlig sige i omegnen af 200.000 kroner. Selv om Sindal Camping endnu ikke har slået på tromme for, at man har vinteråbent, har man 33 pladser besat. - Det er mest forældre, hvor børnene allerede er flyttet hjemmefra, der er her, fortæller Ole Wæhrens, Sindal Camping. Helt tilbage i vinteren 1994/95 forsøgte campingpladsen også at holde åbent, men det trak mest folk, der var i krise uden fast adresse til pladsen, og det var ikke det, som var meningen. Det kræver ikke de store at holde ekstra åbent. Pladsen skal alligevel vedligeholdes, og med det automatiske kodesystem, kan folk også nemt komme til og fra pladsen. En enkelt facilitetsbygning med solfangere holdes åben, og den skal naturligvis rengøres løbende.