Uden kanebjælder og drenge-sopraner

Mira Kvarttet spillede julemusik på Dorf gl. Skole.

Mira Kvarttet spillede julemusik på Dorf gl. Skole.

Mira Kvartetten stod for den traditionsrige julekoncert hos Ragnhild Kjølberg i Dorf, som i år blev en koncert med næsten udelukkende julemusik. Og da den slags ikke normalt bliver komponeret for strygekvartet-besætningen, så havde Vincent Stadlmair til lejligheden selv været i gang med at omarrangere egnede musikstykker fra andre genrer. Projektet blev yderst vellykket. Dels fik vi en række vidt forskellige musikstykker at høre, som vel var ukendte for de fleste, og dels formåede Mira-musikerne at give de meget forskellige værker hver deres unikke klang og udtryk, afhængig af den tid og genre, de var udsprunget af. Corellis berømte Julekoncert er næsten skrevet for besætningen, en triosonate med tilføjet bratsch, og den blev tilført en sprudlende rytmisk energi, som man ikke er vant til med denne tidlige barokmusik. Som kontrast blev Corellis berømte pastorale - den første af sin art - sart og rent i udtrykket. Den efterfølgende transskription, en korsats af Rachmaninoff, blev spillet med en vidunderlig mørklødet og vibrerende klang, en "lied ohne Worte" med Stadlmair og Dahl som de førende stemmer. Robert Schumanns kvartet opus 41 nr. 2 havde ikke meget med julen at gøre, men blev komponeret i komponistens lykkeligste skaber-år, lige efter giftermålet med Clara, men inden den sidste formørkede tid. Den ukomplicerede første-sats med dens pulserende energi, som er så typisk for Schumann, blev spillet med en varm ekspressivitet, og den viste Mira Kvartettens særlige evne til hele tiden at finde fokus i musikken. Scherzo-satsen og den afsluttende presto levede med deres rytmiske drive og drillende leg med metriken, men ikke alle detaljer var arbejdet på plads i helheden, den sidste møjsommelige finpudsning manglede endnu. Derefter var det tid til den gode gløgg og Ragnhilds hjemmebag, som holdt den sædvanlige høje standard. Her blev der også tid til en snak med gamle venner og bekendte, en lige så vigtig ingrediens i disse arrangementer som musikerne og musikken selv. Mira kvartettens efterfølgende program var lige så smukt og afvekslende som før pausen. Bachs kanoniske variationer over "Von Himmel hoch" klingede aldeles bedårende i deres kontrapunktiske strukturer, hvor de fire instrumenter skiftedes til at spille cantus firmus-, kanonstemmer og frie stemmer. Som kontrast var der i Arvo Pärts Magnificat - oprindelig komponeret for kor - fokus på stryger-ensemblet som kollektiv i Pärts smukke og rene klangbilleder. Det enkle kendetegnede også Max Regers lille Maria-sang, men helt anderledes i udtrykket, som en lille perle af lys og varme.Og som afslutning fik vi Stadlmairs bearbejdninger af Bela Bartók julesange for klaver, små solhvervssange med præg af slaviske folkeviser og -danse, hvor satsernes musikalske udtryk lå langt fra den vesteuropæiske tradition med rødder tilbage til Corellis pastorale fra 1690. Men samtidigt en dejlig modvægt til alle de obligatoriske kanebjælder og drengesopraner, der vælter ind over os i denne tid. Årstiden og højtiden er nemlig universel og er blevet fejret gennem århundrederne på mange måder og med mange forskelligartede udtryk, som Mira kvartetten demonstrerede det her i den tætpakkede første sal på Dorf gamle skole. Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk Mira Strygekvartet Dorf Gl. Skole søndag eftermiddag