Uden mor og far

Man har jo altid sagt, at julen er børnenes fest, og at julen er familietid. Desværre er der rigtig mange børn verden over, der ikke har en familie, og der bliver flere og flere af dem. I Afrika syd for Sahara lever ca. halvdelen af befolkningen for mindre end en dollar om dagen, og mindst halvdelen af dem er børn.

EMNER 18. december 2011 05:00

Jeg synes, at vi har et ansvar for at hjælpe disse stakkels børn. Alt for mange af dem har dårlige sundhedsvilkår, får ingen uddannelse og har ikke nogen til at tage sig af dem. I SOS - Børnebyernes lokalgruppe i Aalborg bruger vi meget af vores fritid på at hjælpe forældreløse børn. Vi forsøger at tale med så mange mennesker som muligt om børnenes behov for hjælp, og at det faktisk kan lade sig gøre at hjælpe dem til et meget bedre liv. Det gør vi, fordi børnene er for svage til selv at sende et SOS om hjælp. Vores kampagne med at sende et SOS i radio og på tv har givet en kæmpe ryk op ad stigen med mange nye faddere, og i de byer vi har lokalgrupper, har vi markeret de 145 millioner forældreløse børn ved at uddele flaskeposter med breve fra SOS - Børneby-børn, som har skrevet om deres nye liv med en "familie" med "søskende" og en børnemor, hvilket også har givet meget respons. Jeg håber, at mange i Aalborg og omegn vil svare på de forældreløse børns SOS og give dem en julegave, der varer hele livet! Aalborg Lokalgruppes indsamling af brugte tøjdyr har indtil nu givet ca. 1000 små børn mulighed for at have sit helt personlige krammedyr, og hvis man har set et af vores små børn modtage sådan et dyr vil den glæde stå printet i øjnene resten af livet - så lidt, der kan gøre så meget gør absolut indtryk. SOS - Børnebyerne, Aalborg takker for den opbakning vi har fået og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! P.S.: Har du lyst til at gøre en forskel som frivillig, vil vi tage imod dig med kyshånd!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...