Udenbys dominans ved plejehjemsbyggeri

Kun ét lokalt firma var lavestbydende på Solvang-projektet

Ældreforhold 14. september 2002 08:00

AARS: Kun et enkelt lokalt firma ventes at få en bid af kagen, når byrådets socialudvalg i næste uge dækker op med en af de største byggemæssige "godbidder" i kommunens historie: Opførelsen af 30 nye plejeboliger ved plejehjemmet Solvang i Aars. Projektet har været genstand for hele to licitationer, idet byrådet besluttede, at den første måtte gå om - primært fordi resultatet lå en mio. kr. over overslaget og fordi, flere af de lavestbydende havde taget vidtgående forbehold. Licitation 1 blev gennemført som en hoved-entreprise-licitation, mens nummer to var udformet med otte fag-entrepriser. - Resultatet er tilfredstillende. Ved at antage de laveste tilbud, bliver den samlede pris 750.000 kr. lavere end ved den første licitation. Men den samlede besparelse skal vi nok ikke regne med bliver større end omkring en halv mio. kr., idet ingeniør- og arkitekt-firmaer jo skal have mere for arbejdet, når der holdes to licitationer, siger borgmester Knud Kristensen (K). I den kommende uge skal socialudvalget nærmere gennemgå de indkomne tilbud, og kort efter kan de udvalgte firmaer - som ventes at blive de lavestbydende på hver enkelt entreprise - meddeles accept af deres tilbud. - Derfor forventer jeg, at byggeriet kan indledes inden udgangen af september. Det er en forsinkelse på nogle måneder, hvilket kan få økonomisk betydning, idet vi risikerer fordyrelse på grund af flere vinterforanstaltninger i forbindelse med byggeriet, konstaterer Knud Kristensen. VVS-arbejde til Aars Hvis de de laveste bud på hver enkelt entreprise antages, vil projektet koste 16.659.543 kr. Det vil samtidig medføre, at kun et lokalt firma kommer til at bygge på Solvang på Gislumvej i Aars, nemlig VVS-firmaet Himmerlands VVS fra Aars. Samtlige øvrige lavestbydende firmaer er hjemmehørende i andre kommuner. Råhus-entreprisen medførte kun tre tilbud, nemlig: Per Yding Sørensen A/S, Ørnum ved Tjele med et bud på 8.098.700 kr., NCO Byg A/S, Aars, 8.608.200 kr. og Skanska Danmark A/S 8.983.109 kr. Til tømrer- og snedkerentreprisen var seks tilbud: Ole Grønlund, Valsgaard, 3.474.625 kr., Sondrup & Kastberg, Aars, 3.527.605 kr., Leif Thomsen, Aars, 3.564.040 kr., Skanska Danmark A/S, 3.618.000 kr., RTS Løgstør A/S, Løgstør, 3.629.000 kr. og Madsen & Grangård A/S, Vejrumbro ved Tjele, 3.708.090 kr. Gulv-entreprisen samlede flest tilbud, nemlig: Tæppeland, Aalborg, 427.393 kr., Aars Bolighus, Aars, 444.350 kr., LeSoNi Gulvmontering, Aalestrup, 452.800 kr., Jul Nielsen, Frederikshavn, 492.270 kr., JT-Gulve, Aalborg, 505.700 kr., Sadolin, Aalestrup, 531.558 kr. og Assens Gulvbelægning, Assens, 534.270 kr. Maler-entreprisen indhøstede disse tilbud: Solsidens Malerfirma, Nørresundby, 573.730 kr., Steen Houmann A/S, Aars, 599.655 kr., Per Hougaard, Farsø, 621.700 kr. og Anton Lassens Eftf. A/S, Aalborg, 638.152 kr. VVS-entreprisen: Himmerlands VVS, Aars, 2.534.395 kr., Aars Blikkenslagerforretning, Aars, 2.648.850 kr., Din VVS Mand A/S, Hornum, 2.676.526 kr., Nørhalne VVS, Nørhalne, 2.880.048 kr. og Nonboe VVS, Aars, 2.916.000 kr. Ved ventilations-entreprisen skilte kun 300 kr. nummer et og to: Nonboe VVS, Aars, 187.000 kr., Ven Tek, Sønderholm, 187.300 kr., Bo-Vent A/S, Nørresundby, 235.758 kr. og Glenco VSK, Aalborg, 238.850 kr. El-entreprisen: Nørager El-forretning, 1.093.700 kr., Aamann&Fischer, Suldrup, 1.177.000 kr., Aars El-Forretning, 1.197.200 kr., Vegger El-Forretning, 1.218.400 kr. og Holger Pedersen, Aars, 1.320.296 kr. Elevator-entreprisen: JD Elevator, Haderselv, 270.000 kr., FH Eleveator, Horsens, 288.000 kr., PD Elevator, Haderselv, 296.000 kr., Nordelektro, Aalborg, 329.880 kr., Thyssen Elevator, København, 402.000 kr., KONE Elevator, Åbyhøj, 525.700 kr. og Midtjysk Elektro, Herning, 540.000 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...