Udenlandske studerende skylder Danmark 123 millioner

Der bliver ikke afdraget en krone på næsten 40 procent af studielån til studerende fra EU-lande.

Forhandlinger om 2025-plan Foto: /ritzau/Andersen Cicilie S./arkiv

Forhandlinger om 2025-plan Foto: /ritzau/Andersen Cicilie S./arkiv

Hvis man som studerende fra et EU-land for eksempel har et studiejob på mindst 10-12 timer om ugen, har den studerende ret til både SU og studielån i Danmark.

Til gengæld er det svært for den danske stat at få de studerende til at betale deres studielån tilbage.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ifølge Orientering på P1.

Der bliver ikke afdraget en krone på næsten 40 procent af de studielån, som studerende fra andre EU-lande i øjeblikket burde betale af på.

Sammenlagt mangler de udenlandske studerende at betale studiegæld for 123 millioner kroner. Og tallet vokser hvert år.

Et hul i EU-reglerne betyder, at danske myndigheder ikke kan gå ud og hente ubetalte studielån hjem uden for Danmarks grænser.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst