Naturvidenskab

Udenlanske børn skal lære dansk på to år og det kan være svært at nå

Fremmedsprogede elever knokler for at lære dansk og har høje ambitioner om at blive læge, jurist, psykolog og astronom

FREDERIKSHAVN:Lærer Henrik Hansen slår op på en tilfældig side i en dansk-persisk ordbog. Han vil vise, hvor forskelligt persisk er fra dansk. Intet minder om dansk, og persisk er det sprog, som mange af de børn i modtageklasserne kender. Nu skal de i løbet af to år lære at tale, læse og skrive dansk, så de kan klare sig i en dansk folkeskoleklasse. Sådan er loven. Men to år er for langt de fleste børn ikke tid nok. - Svenske undersøgelser har vist, at det tager syv år at lære to-sprogede elever fra en hel anden kultur at klare sig så godt på svensk, at de kan følge undervisningen på lige fod med svenske børn, forklarer Karen Filtenborg, der er leder af modtageklasserne på Munkebakkeskolen. Hun tror, det samme billede ville tegne sig i Danmark. Men både Karen Filtenborg og Henrik Hansen pointerer, at det er meget individuelt hvor god man kan blive til dansk på to år, og at for eksempel børn fra Østeuropa har lettere ved at lære dansk. De kender mange begreber og referancer hjemmefra. -Men børn for eksempel fra Kabul i Afghanistan har aldrig hørt om Hitler eller McDonalds, forklarer Henrik Hansen. De underviser en af de tre grupper med fremmedsprogede børn, der går på Munkebakkeskolen. 20 timer om ugen går de 28 børn i skole og de lærer dansk og matematik. Undervejs lærer de også om dansk kultur og danskernes hverdag. Desuden er der bevilliget 10 timer ekstra om ugen til at tage på besøg blandt andet i forskellige idrætsforeninger. De har blandt andet bokset, danset og spillet håndbold og basketball. - Vi vil gerne have vores elever til at deltage i de forskellige aktiviteter ligesom danske unge, fortæller lærerne. Afghanere Hvilke nationaliteter, der går i modtagerklasserne, skifter og afspejler verdenssituationen. For nogle år siden var der mange bosniere. Lige nu er der mange fra Afghanistan. I den ældste gruppe med børn fra 13-16 år, som vi besøger, er der syv børn fra Afghanistan, en fra Littauen, en fra Rusland, en fra Tyrkiet og et barn fra Irak. Fælles for dem er, at de for nylig er kommet til landet. En har været her i en måned, andre i halvandet år og en enkelt har nu været her næsten to år. De er meget ivrige og vil gerne fortælle om deres skolegang. - Når man skal lære dansk er vokalerne de sværeste, forklarer de. For selv om dansk har ni vokaler, så er der 46 forskellige måder at udtale dem på. Da en pige for eksempel vil fortælle, at de har været i Aalbæk, må hun gentage ordet et par gange, før jeg forstår hende. Besøget i Aalbæk var i øvrigt en stor oplevelse. Børnene var nemlig med i Lene Siels video for sangen Bro over mørke vande, og de stod tre kvarter ude i vandet og dannede en stor rundkreds mørke og lyse, store og små og skulle dermed symbolisere de mørke vande. De har også været på Skagen Kunstmuseum og i Krudttårnet. Ambitiøse De fremmedsprogede børn har ofte store ambitioner. De fortæller, at de vil være læge, jurist, psykolog, computerprogrammør og astronom. Men det viser lærernes erfaring, at de nok ikke bliver. - Højest en procent af de elever, der har gået i modtagerklasserne, får en længerevarende uddannelse, siger Henrik Hansen og kan på stående få huske tre af hans tidligere elever, der har fået en studentereksamen. Men børnene og deres forældre skal bevare håbet, så derfor fortæller lærerne ikke, hvad virkeligheden viser. - En høj uddannelse er utrolig vigtigt i deres kultur. På et møde forsøgte vi at forklare forældrene, at deres børn nok ikke ville blive læge eller jurist. Men det ville forældrene slet ikke tro på, erindrer Karen Filtenborg. Siden har lærerne stoppet den fremgangsmåde Velopdragne Hun og Henrik Hansen pointerer, at børnene selv knokler for at indfri deres egne og familiens ambitioner. Lærerne lægger ikke skjul på at de tosprogede børn er mere motiverede til at lære noget end danske børn. - De udenlandske børn er også mere velopdragne og har større respekt for tingene, mener Henrik Hansen. Børnene har lært at læreren er autoriteten, og derfor skal de danske lærere også bruge tid på at vænne børnene til at blive ved med at spørge, hvis der er noget, de ikke forstår. - Og hvis der er et emne eller et ord, som de har tænkt over, så bruger vi tid på at snakke om det og forklare dem det. For at kunne begå sig i det danske samfund, er det ikke nok at man kan dansk, men skal også forstå den dybere mening med et udtryk, forklarer Karen Filtenborg.