Udenøs arkitekt vinder Mors-projekt
Krogh Madsen Arkitekter blev foretrukket som totalrådgiver på nyt pleje- og demenscenter i Nykøbing, som kommer til at koste 61,7 mio. kr.

- Tilbudsgiverne havde sjældent set så gennemarbejdet et udbudsmateriale, siger Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg i Morsø Kommune.Arkivfoto: Diana Holm
MORS:Det bliver Krogh Madsen Arkitekter A/S i Aars, som i samarbejde med Ingeniørgruppen Vestjylland skal styre udformning og opførelse af Morsø Kommunes kommende demens- og plejecenter i Nykøbing. Firmaet var 532.000 kroner billigere end det lokale A & I Rådgivende Ingeniører A/S, der havde givet bud på opgaven sammen med Arkitektgruppen Limfjorden.
2.948.000 kr. skal Krogh Madsen have for totalrådgivningen. De penge indgår i den samlede budgetpris på 61.680.000 kr.
- Jeg er meget stolt af processen. De mange input fra borgere og medarbejdere i kommunen har virkelig været med til at kvalificere udbuddet. Det blev også anerkendt af tilbudsgiverne, som sjældent havde set så gennemarbejdet et udbudsmateriale, siger Henning Sørensen (V), formand for det sociale udvalg i Morsø Kommune.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.