Politik

Udenrigsminister i USA: Lovændring skal fikse atomaftale

Trods trusler om at forlade atomaftale med Iran, arbejder USA på at forhandle landets involvering i aftalen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og udenrigsministeriet arbejder på at ændre den lovgivning, der omfatter landets involvering i atomaftalen med Iran.


Ifølge USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, skal lovændringen "fikse" atomaftalen med Iran og sikre, at USA fortsat kan være en del af aftalen.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet AP.

- Præsidenten har tidligere sagt, at aftalen enten skal repareres eller annulleres. Vi er nu i gang med prøve at leve op til løftet om at fikse aftalen, siger udenrigsminister Rex Tillerson.

Hvilke konkrete ændringer, der er tale om, er uklart, men ændringerne kan - ifølge Rex Tillerson - komme allerede i næste uge eller i den nærmeste fremtid.

Donald Trump har tidligere sagt, at "aftalen er en af de værste og mest ensidige, som USA nogensinde har indgået", og præsidenten har truet med at forlade den.

Aftalen blev indgået mellem USA, Iran, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina i 2015.

Formålet med aftalen var at begrænse Irans muligheder for at udvikle atomvåben.

I bytte for en større indsigt i Irans atomprogram, blev sanktioner mod Iran ophævet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst