Udesejr sikre BIs damer oprykning

Fodbold 9. marts 2003 07:00

BRØNDERSLEV: BIs bedste håndbolddamer kan selv afgøre, om de vil rykke op i jyllandsserien. Det kræver blot, at holdet vinder dagens opgør i serie 1 i Løkken Hallen mod Vrensted. BI slås side om side med Bagterp om den direkte oprykning, idet holdene inden sidste spillerunde deler førstepladsen hver med 21 point. BI er bedre end Bagterp i de to holds indbyrdes opgør, og det betyder, at BI slutter på førstepladsen i tilfældet af, holdene slutter à point. Bagterp spiller deres sidste kamp næste weekend, hvor modstanderen bliver rækkens nummer tre Horne KFUM. Såvel BI som Bagterp er sikker på mindst en andenplads, og det betyder, at det hold som bliver sorteper med hensyn til den direkte oprykning, skal ud i kvalifikationsspil om en ekstra oprykningsbillet. BI kan stille i absolut stærkeste opstilling i Løkken, hvor holdet og træner Søren Nørgaard håber på opbakning fra egne tilhængere. Sidst BI mødte Vrensted blev det til en overbevisende BI-sejr på 22-13, men så let forventer BI-lejren ikke det går i dagens kamp. - Vrensted er et enten eller hold, der enten vinder eller taber. De har endnu ikke spillet uafgjort, og er en modstander jeg på forhånd har respekt for. Det gælder om ikke at have unødvendig mange nerver. Vi skal helst sætte os på kampen fra første fløjt, så vi kan får løsnet op for et flydende angrebsspil. Udgangspunktet er, at vi skal have vores gode forsvarsspil til at fungere, og så skal vi efterfølgende frem med hurtige kontrastød, vurderer Søren Nørgaard. Alle spillere i BI-truppen er fri for skader, og klar til at tage sæsonens sidste stik hjem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...