Naturkatastrofer

Udestue blev oversvømmet

2000 kubikmeter drikkevand løb ud ved brud på vandledning i Hirtshals

Det var herved Gl. Terpetvej i Hirtshals, at bruddet på vandledningen skete. Foto: Google Maps.

Det var herved Gl. Terpetvej i Hirtshals, at bruddet på vandledningen skete. Foto: Google Maps.

HIRTSHALS:En borger ved Gl. Terpetvej i Hirtshals fik oversvømmet sin udestue, da der i sidste uge skete et stort brud på en rentvandsledning på en mark i Hirtshals.

Kl. 22.45 sprang en hovedledning læk, og inden bruddet blev lokaliseret, var der løbet 2000 kubikmeter drikkevand ud i området. En stor del af det vand fandt nemlig vej til den uheldige borgers udestue.
Teknikere fra Hjørring Vandselskab fik en travl nat, hvor de ydermere måtte kæmpe med, at to råvandsledninger sprang læk i forsøget på at holde vand i hanerne hos borgerne i Hirtshals.
Tidligt fredag formiddag var alle huller dog blevet stoppet.
- Ved en stor fælles indsats lykkedes det at holde vand på systemet i Hirtshals, men en enkelt borger blev desværre berørt af disse uheld. Det beklager Hjørring Vandselskab selvfølgelig, men forbrugeren bliver selvfølgelig holdt skadesløs. det er en sag for forsikringsselskaberne, oplyser Tommy Mostrup, der tiltrådte som ny direktør for vandselskabet 1. juni.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.