Udfald af tysk valg uforudsigeligt

61,2 mio. tyskere skal sætte kryds efter en vag kampagne uden konkrete handlingsprogrammer

Tyskland 21. september 2002 08:00

BERLIN: Efter en langvarig valgkamp med flere overraskende vendinger går over 61 millioner tyske vælgere søndag til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Valgets udfald synes fuldstændigt åbent, efter at meningsmålinger i hele valgkampens slutfase har vist dødt løb mellem forbundskansler Gerhard Schröders socialdemokratiske parti, SPD, og de konservative kristelige demokrater under ledelse af kanslerkandidaten Edmund Stoiber. En måling, der blev offentliggjort af Forsa-instituttet fredag viste, at SPD vil få mellem 38,5 og 39,5 pct. af stemmerne - en lettere tilbagegang i forhold til 40 pct. i sidste uge. Stoibers unionspartier CDU/CSU står til at få mellem 37 og 38 pct. i målingen mod 38 pct. i sidste uge. De Grønne står til at få omkring syv procent, mens det liberale FDP står til omkring otte pct. Det reformerede østtyske kommunistparti PDS, der har relativ stor opbakning i de nye delstater, men som næsten ikke har nogen vælgere i det vestlige Tyskland, ligger omkring spærregrænsen. Socialdemokratiet, der i 1998 fik 40,9 pct. af stemmerne, kan alt efter valgets udfald indgå andre regeringsalliancer end den hidtidige rød-grønne, mens Stoiber ved en valgsejr formentligt kun vil kunne danne regering med det liberale parti. Men usikkerheden omkring valget har også ført til spekulationer om en såkaldt "stor koalition", hvor de konservative og socialdemokratiet regerer sammen. Fra mange sider er valgkampen, der allerede begyndte først på året, blevet kritiseret for at have været for vag på det økonomiske område. Selv om Tysklands fire millioner arbejdsløse og landets langvarige økonomiske stagnation har været hovedtemaer, har hverken socialdemokraterne eller de konservative været fremme med større konkrete og radikale handlingsprogrammer. Tværtimod har alting været centreret om at opbygge tillid til valgets to hovedpersoner, Schröder og Stoiber, mens problemerne i erhvervslivet og i det tyske samfund er blevet nedtonet. Flere udenlandske iagttagere har understreget, at Tyskland er fri for intolerante, populistiske partier, men har samtidig advaret om, at manglen på frie og åbne meningsudvekslinger om de virkelige problemer giver grund til bekymring. Nynazistiske partier som NPD og Republikanerne har opstillet en række kandidater ved valget, men er uden chance for at komme over spærregrænsen. De højreradikale partier, som ofte får en af vælgernes "anden-stemmer", som kan bruges til støttepartier, vil sammelagt ikke få over tre eller fire pct. af stemmerne. I Hamburg ventes højrepopulisten Ronald Schill med sit program for "lov og orden" også at lide et klart nederlag, som er uden betydning for tysk politik på landsplan - udover at Schills parti kan koste Stoiber stemmer. Indvandrerpolitik har næsten ikke spillet nogen rolle i valgkampen, efter at en ny omfattende udlændingslovgivning blev vedtaget sidste år. De kristelige demokrater slog dog tæt ved valgkampens afslutning fast, at de finder det "uansvarligt at åbne arbejdsmarkedet for alle udlændinge uden for EU, når Tyskland har fire millioner arbejdsløse". SPDs kampagne har udelukkende været baseret på Schröders personlige popularitet, mens Stoiber har henvist til Bayerns økonomiske førerstilling som bevis for, at han er den bedste til at skabe jobs og ny dynamik i økonomien. I de sidste uger op til valget har Irak-spørgsmålet totalt overskygget de angivelige hovedtemaer, og Schröder har med en omstridt forsikring om at holde Tyskland helt ude af enhver militær intervention mod Saddam Husseins regime sikret sig en tydelig fremgang i meningsmålingerne. En diskussion om det tysk-amerikanske forhold blev optrappet i valgkampens sidste døgn, da den tyske justitsminister, Herta Däubler-Gmelin, i en regional avis blev citeret for, at præsident George W. Bush "anvender samme metoder som Adolf Hitler". Bemærkningen, som ministeren afviser at have sagt, er blevet kommenteret af flere fremtrædende amerikanske politikere og førte i Berlin til krav om, at Schröder øjeblikkeligt skulle afskedige justitsministeren. Stoiber, der i hele årets første halvdel havde et klart forspring i meningsmålingerne, begyndte at miste terræn til Schröder under sommerens oversvømmelser. Mens De Grønne venter en fremgang på omkring 1,5 procentpoint i forhold til de 7 pct., som miljøpartiet fik for fire år siden, så er det liberale parti meget langt fra et erklæret mål om at få 18 pct. af stemmerne. Partiet har haft tilbagegang i meningsmålingerne i flere måneder, men ventes at få en markant fremgang i forhold til 1998, hvor partiet kun opnåede 6,2 pct. FDP blev forsidestof i denne uge, da næstformanden Jürgen Möllemann genoptog en skarp kritik af Israel og af et medlem af Det Jødiske Centralråd i Tyskland. Möllemann er tidligere blevet beskyldt for at stå for højrepopulisme og antisemitisme, og FDP-lederen, Guido Westerwelle, har lagt afstand til sin næstformand, som nu næppe vil kunne få en ministerpost, hvis de liberale skulle komme i regering. PDS, som for fire år siden fik 5,1 pct. af stemmerne, risikerer at falde for spærregrænsen på fem pct., og partiet synes at være kastet ud i en krise, efter at dets frontfigur, Gregor Gysi, i sommer måtte forlade politik efter en skandale omkring misbrug af flybilletter. For vælgerne i det vestlige Tyskland er forbundsdagsvalget det 15. siden 1949. For de østtyske vælgere er valget det fjerde siden genforeningen i 1990. Det mindste flertal ved et tysk valg kom i 1994, da unionspartierne CDU/CSU sammen med FDP fik 50,7 pct. af stemmerne. Schröders rød-grønne regering blev dannet på grundlag af et stemmeflertal på 51,6 pct. Antallet af stemmeberettigede - i alt 61,2 millioner - er højere end nogensinde før. Et flertal af vælgerne - 31,9 millioner - er kvinder. Dette tyske parlament bliver efter valget gjort mindre og vil fremover kun have 598 medlemmer mod de 656 nuværende. I alt er der opstillet 3544 kandidater i 299 valgkredse. I alt 28 partier deltager i valget, men ingen af de partier, som i dag er uden for parlamentet, har nogen chance for at komme over spærregrænsen. Søndag aften klokken 18.00 offentliggøres de første "exit-polls" efter lukningen af valgstederne. "Exit-polls" er baseret på interviews med vælgere, som har stemt. /ritzau/

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...