Brovst

Udflugt bragte humøret i top

} ÆLDRETUR: 25 beboere fra plejehjemmet Solbakken, flere i kørestol, har været på udflugt rundt på Brovst-egnen. Hans-Aage Bager var med og fortalte om egnens seværdigheder. Turen gik bl.a. til Kokkedal og Hvissehøj, der er landets eneste gravhøj med tre kamre. Sandmoseskolen blev også besøgt, og der var højt humør, da bussen holdt ved Tranum Klit Hotel, hvor personalet virkelig kræsede for de ældre med god mad og fin servering. Det blev på alle måder en god tur, hvor det bl.a. lød fra en meget tilfreds deltager: Skal vi ikke snart afsted igen?