Udflyttergrupper skal køre videre

Dronninglund 13. marts 2003 07:00

Byrådet sagde på denne uges møde ja til at forlænge de udflyttergruppe-ordninger, der i fjor blev etableret ved børnehusene Himmelblå og Nord i Dronninglund på grund af manglende plads til børnene dér. Ordningen er forlænget frem til årsskiftet, men S-lejrens gruppeformand, Peer Thisted, efterlyste i samme ombæring meldinger om, at det planlagte nybyggeri af en daginstitution ved Dronninglund Skole snart sættes i gang. Dette lovede formanden for børne- og kulturudvalget, Peter Bandholm (V), der samtidig kunne berette, at byggeudvalget har holdt sit første møde i sagen. Hvornår nybyggeriet igangsættes, er dog fortsat uvist.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...