Udfordreren fundet

Per Bach Laursen V-borgmesterkandidat i Vesthimmerland

Lasse Damsgaard
Per Bach Laursen skal forsøge at erobre borgmesterposten tilbage til Venstre i Vesthimmerland. Her får han blomster af formanden for Venstre i Vesthimmerlands Kommune, Henrik Andersen, (t.v.), efter valget tirsdag aften. Foto: Claus Søndberg
Lokalpolitik 8. november 2011 05:00

VESTHIMMERLAND: Det bliver Venstremanden Per Bach Laursen fra Overlade, der skal forsøge at vælte den konservative borgmester Knud Kristensen af borgmesterstolen i Vesthimmerland ved kommunalvalget i november 2013. Den 49-årige proprietær Per Bach Laursen blev tirsdag aften ved et opstillingsmøde i Venstre i Vesthimmerlands Kommune kåret som partiets borgmesterkandidat. Det skete uden valghandling, da de andre fem, der blev bragt i forslag alle takkede nej. Dermed kunne Per Bach Laursen - til stående applaus - takke for valget som den Venstremand, der skal forsøge at generobre borgmesterposten som hans partifælle Jens Lauritzen tabte til Knud Kristensen ved kommunalvalget tilbage i 2009. Per Bach Laursen lægger ikke skjul på, at han er kommet på en svær opgave. - Selvfølgelig tror jeg på, at det kan lade sig gøre, men jeg er helt bevidst om, at det bliver en sej kamp, hvor der bliver brug for brug for både organisationen og medlemmerne, hvis vi skal have borgmesterposten tilbage på Venstrehænder, siger Per Bach Laursen til NORDJYSKE Medier. Politisk er Per Bach Laursen et uprøvet blad. Han kom første gang i byrådet ved valget i 2009 med kun 189 stemmer. Han er den af Venstres byrådsmedlemmer, som fik færrest stemmer ved valget for to år siden. Til gengæld har han haft flere tunge poster i landbruget. Han har blandt andet tidligere været formand for Danske Svineproducenter. og sidder også i Dyreetisk Råd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...