Udfordret i et døgn

Et løb på 24 timer kunne overraske selv en garvet maratonløber

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kim Klitgaard blev den suveræne vinder af 24 timer distancen. Da han i det sidste kvarter ramte 220 km kvalificerede han sig samtidig til landsholdet for ekstremløbere.

SÆBY:Efter 22,5 time måtte Karl Andersen vifte med det hvide flag. Smerte i det højre knæ gjorde det umuligt for ham at nå op på et døgns løb. Men han kom tæt nok på, og det var han godt tilfreds med.

I Sæby skød man lørdag middag 24 Timer Ved Havet i gang. Et løb, der kunne udfordre både begyndere og ekstremløbere. Man kunne vælge at løbe en rute på 3,191 km i 6,12 eller 24 timer. I hold eller alene. 193 deltog i løbet, hvoraf otte mænd kastede sig ud i et konstant løb i 24 timer.

Karl Andersen fra Jerslev Sterup har deltaget i mere end 100 maratons, så han er en af de seje gutter. Men dette løb overraskede ham.

- Det var ekstremt hårdt - hårdere end jeg havde forventet, siger han.

Skulle prøve noget nyt

Med så mange maratons i rygsækken trængte han til at prøve noget nyt, og at skulle løbe i et døgn, var bestemt nyt for den 53-årige sportsmand.

Men at skulle løbe på tidspunkter, hvor man plejer at sove har sine udfordringer, og omkring klokken fire søndag morgen mødte Karl Andersen muren.

- Jeg var meget søvnig på et tidspunkt. Men der var ikke andet for end bare at fortsætte. Jeg holdt mig i gang med energidrik og mad, siger han.

Deltagerantallet var ikke så højt som håbet. Men det er første gang, at løbet bliver holdt i Nordjylland, så forventningen er, at der næste år kommer flere med.

- Folk har været rigtig tilfredse med løbet, distancen og ruten. Og folk har siddet og hygget sig undervejs. Også om natten, hvor holdene bakkede de andre løbere op. Det er bestemt starten på noget stort, siger Tanja Nielsen, der er arrangør af løbet.

Karl Andersen har trænet op til løbet det meste af foråret, men træningen stopper ikke her. Til september skal han deltage i et 160 km. løb på Mors. Men resten af søndagen skulle han dog bare bruge på at indhente sin forsømte nattesøvn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.