Udfordring i Hørby

HØRBY:Ugen op til efterårsferien har gennem mange år været emneuge på Hørby Ungdomsskole. - Et af vore mål med emneugen i efteråret har været at give eleverne udfordringer og oplevelser, der kan hjælpe dem til at lære sig selv bedre at kende, fortæller efterskolelærer Niels Jakobsen og tilføjer, at noget vigtigt for en efterskoleelev også er at kunne aflæse andres signaler. Det er ikke mindst vigtigt fordi man på efterskolen er tæt sammen i et forpligtende fællesskab. I løbet af ugen har der været en ‘Triatlon-dag’, hvor eleverne kunne vælge sig ind på en ‘Triatlon-udfordring’, som passede til deres niveau. Der har været udfordringer i forhold til at stå på en scene, ligesom bålmad, musik og dans blandt andet har været med til at krydre indholdet af ugen.