Aalborg

Udfordring til bæredygtig familie

Bæredygtighed - hvad er det egentlig, og hvordan forholder man sig til det som ganske almindelig forbruger?

Aalborg Kommunes Forsyningsvirksomheder vil gerne gøre alle de fine ord om energi og CO2 mere håndgribelige, og derfor leder man i øjeblikket efter en familie, som er villig til at deltage i en ny kampagne. Familien skal leve bæredygtigt og må gerne være i gang med at spare på energien i hjemmet allerede. Men den vil også få hjælp af rådgivere til at finde de steder i hjemmet, hvor det virkelig batter at sætte ind med energibesparende foranstaltninger. Høje krav til besparelser Bæredygtighedsfamilien bliver del af en ny kampagne, som Forsyningsvirksomhederne kalder "Aalborg melder sig ind i kampen". Målet er at få borgerne i Aalborg Kommune til at spare på energien. For i kampen for et bedre miljø skal forsyningsvirksomhederne hvert år dokumentere, hvor megen energi, man sparer i Aalborg. Kravene til besparelserne er høje, så har man lyst til at være med, kan alle melde sig til på: www.indikampen.dk .