Udfordring til magtmonopol

EMNER 14. september 2006 06:00

På søndag går svenskerne til valg. Det sker på baggrund af en valgkamp, der længe har været betegnet som sløv og kedelig, blandt andet fordi ingen svensk politiker tør diskutere de massive ghettoproblemer, som den fortsatte indvandring har skabt i landet. De seneste par uger har diskussionen alligevel fået betydelig mere kulør. Det skyldes især afsløringen af ubudne gæster på Socialdemokraternas interne netside. Ledende folk i det borgerlige Folkpartiet, der kan betegnes som søsterparti til Venstre, har været faste gæster på en side, der kun var beregnet for regeringspartiets egne folk. Spionbesøgene har stået på i månedsvis, så det lugter langt væk af åbenlys spin, når afsløringen sker mindre end to uger før valget. Med de midler, der eksisterer til at spore udbudne gæster på nettet, kan Socialdemokraterna næppe undgå at have kendt til Folkpartiets aktivitet meget længe. Det har de svenske vælgere tilsyneladende gennemskuet, for i de seneste meningsmålinger er Folkpartiets tilslutning stort set genoprettet. De samme meningsmålinger taler konsekvent om næsten dødt løb mellem de to blokke, dels den borgerlige Alliancen, dels Socialdemokraterna og deres allierede i Miljöpartiet og Vänsterpartiet (dem, der engang var kommunister). Traditionelt har Socialdemokraterna næsten haft monopol på magten i Sverige. Ud af de seneste 74 år har partiet siddet på magten i de 65, men netop samarbejdet i Alliancen har gjort det realistisk at udfordre Göran Persson mangeårige regime. Samtidig har Moderaterna, der stiller med statsministerkandidaten Fredrik Reinfeldt, gennemgået et hamskifte i stil med Anders Fogh Rasmussen. Partiet er blevet socialliberalt snarere end liberalt, det har skiftet navn til Nya Moderater og akkurat som Venstre handler det om at administrere velfærdsstaten, ikke ændre afgørende ved den. Det socialdemokratiske svar har især bestået i løfter om mere af det hele, garneret med dommedagsprofetier om sølle forhold for pensionister og øget arbejdsløshed, hvis de borgerlige kommer til magten. Men regeringen skylder en forklaring på, hvordan et land i økonomiske opgangstider fortsat kan have stor arbejdsløshed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...