Udfordringer nok

Det er en styrke ved den folkekirkelige ordning, at den gør det muligt at komme til søndagsgudstjeneste tæt på, hvor man bor eller opholder sig rundt om i det ganske land.

Også i de små sogne med få hundrede beboere. Det kan godt være, at der her ikke er gudstjeneste hver søndag, men så hver anden - i værste fald hver tredje. Det kan vi som Folkekirke glæde os over. Det er værdifuldt, og det er værd at kæmpe for, at situationen kan fastholdes. Men uproblematisk er det ikke, og der er flere faktorer, der gør, at den nuværende ordning er under pres. Vi vil nævne følgende tre: 1. Den stadigt accelererende flytning fra land til by bevirker, at de små sogne bliver endnu mindre, og at tidligere ret store, stabile sogne skrumper ind. Til gengæld bliver de store sogne i byerne efterhånden meget store, og det er her en daglig udfordring for de kirkeligt ansatte arbejdsmæssigt at følge med. Vi har i Danmark en sognestruktur og en hermed forbundet fordeling af de kirkelige, personalemæssige ressourcer, der på mange måder afspejler det middelalderlige samfund med en gennemgribende anden befolkningsfordeling, end den vi kender i dag. Det er stor udfordring i årene fremover at sikre en tilfredsstillende kirkelig betjening såvel i de små som i de store sogne. 2. Folkekirkens medlemstal falder. Aktuelt er godt 80 % af befolkningen medlemmer. Procentdelen er noget større her i den nordlige del af Jylland og markant mindre i hovedstadsområdet. Men trods alt har Folkekirken en betydelig majoritet af den danske befolkning som medlemmer. Det bekymrende er imidlertid, at medlemstallet falder støt år for år. Det er folkekirkelig opgave at forsøge at imødegå denne udviklingstendens. Det kræver stadig nytænkning og omstillingsevne. 3. I dele af det politiske og kulturelle billede er der en markant modstand imod den folkekirkelige ordning som sådan. Det bliver problematiseret, at Folkekirken har en særstatus i forhold til andre kirkelige/religiøse samfund. Der er nu ingen tegn på, at der sker noget i den umiddelbare fremtid. Men vi skal være forberedt på, at båndet mellem stat og kirke kan blive brudt, som det eksempelvis skete i Sverige for 10 år siden. Et sådan brud skal Folkekirken utvivlsomt nok overleve. Men det bliver en kirke med et helt andet driftsbudget, end det vi kender i dag. Det vil blive nødvendigt med gennemgribende, tilbundsgående omstruktureringer på hele det folkekirkelige område. Udfordringer er der nok af - såvel i den umiddelbare som den lidt fjernere fremtid. Det er udfordringer, som den kommende biskop i Aalborg Stift skal forholde sig til som meningsdanner og beslutningstager. Vi har brug for en biskop med en teologisk velfunderet indsigt og klare holdninger, som hun formår at formidle visionært med personlig gennemslagskraft.