Udgivelser fra Dafolo Forlag sælges til udlandet

Norsk Gyldendal har købt rettighederne til populær serie fra Dafolo Forlag om pædagogik, der virker og indgået en aftale med Dafolo Forlag om oversættelse af en række titler.

Litteratur 22. september 2011 06:00

Der er tale om en serie af udgivelser om læringsmiljø og pædagogisk analyse, som i løbet af de seneste år har været med til at øge elevernes sociale og faglige udbytte af undervisningen i mange af landets folkeskoler gennem systematisk arbejde med læringsmiljøet. LP-serien består af en række hefter, der på en klar og enkel måde kommer med anvisninger på det praktiske arbejde med organisationskulturen for læreren, lederen eller pædagogen. Koblingen mellem evidensbaseret viden og praktisk anvendelighed har givet LP-serien en førerposition på det danske marked. Forlagschef i Dafolo, Peter Andersen glæder sig over henvendelsen og bemærker: - Det er jo på sin vis at gå over åen efter vand, når et norsk forlag køber udgivelser i Danmark, der handler om norske opfindelser! - Men vi tillader os at være stolte over den anerkendelse, der ligger vores målrettede indsats med udgivelse af materialer, der er praksisorienteret samtidig med, at de er forankret i teori.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...