Udgravning er i fuld gang

Arkæologer har fået godkendt budget til udgravning i hus - menighedsrådet skal betale regningen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pladsen ved kirken er for en stund arbejdsplads for arkæologer.Foto: Kurt Bering

Det videre arbejde med at undersøge historien ved Jerslev Kirke er i gang. Her er der som tidligere fortalt i NORDJYSKE dukket spor fra fortiden op i forbindelse med udgravningen til et nybyggeri af blandt andet kirkekontor og maskinhus. Byggeriet blev stoppet, og pladsen blev gjort klar til udgravning. Arkæologerne ved Vendsyssel Historiske Museum fik onsdag eftermiddag godkendt deres budget for arbejdet, og dermed kunne man for alvor komme i gang med udgravningen i dag. - Vi er gået i gang, og i næste uge kan vi begynde at se, hvad der er at finde, fortæller museumsdirektør Sidsel Wåhlin. Arbejdet går nu først og fremmest ud på at skabe et overblik over de bygninger og andre anlæg, som gemmer sig i jorden. Arkæologerne laver en plantegning over hele området, og der bliver også en særlig tegning over det, der indtil videre ser ud til at være det mest interessante - et usædvanlig stort grubehus, som er et delvist nedgravet hus. - Når vi har plantegningen på plads, kan vi begynde at snitte anlæggene, fortæller Sidsel Wåhlin. Det betyder, at man graver det halve af anlægget væk og derefter kan lave en snittegning af, hvad der var. Indtil videre har man blandt andet fundet spor efter noget, der ligner et langhus, et ildsted og huller efter stolper.

Forsiden