Redningsvæsen

Udhus brændt af

Et fyrrum fik tirsdag eftermiddag store skader efter brand i Pandrup.

Undgomsskolen Nordstjernen i Hirtshals fik torsdag eftermiddag store brandskader.

Undgomsskolen Nordstjernen i Hirtshals fik torsdag eftermiddag store brandskader.

Ved 12.30-tiden blev Beredskabet i Jammerbugt kaldt ud til en brand i et udhus i Pandrup. Branden var i et fyrrum, der lå i forlængelse af en garage i et parcelhuskvarter, oplyser indsatsleder Per Sørensen. - Vi har endnu ikke fået fastlagt årsagen, men det brændte ret kraftigt, da vi kom. Var vi kommet 5-10 minutter senere, var hele garagen nok brændt, vurderer han. Smadrede ruder og brækket loft Selvom brandfolkene formåede at begrænse ilden til fyrrummet, gjorde branden alligevel en del skade. - Der var kraftig røgudvikling, og vi var nødt til at brække noget af loftet ned. Der var også sprængt en masse ruder, siger Per Sørensen. Han fortæller også, at det kunne have udviklet sig langt mere dramatisk, da der var en gasflaske i rummet. Den blev dog reddet ud hurtigt.