Udkanten med igen

De store byer i Danmark har altid været vækstlokomotiv for resten af landet. Men de senere år er store dele af provinsen i Udkantsdanmark hægtet af, og der er alvorlig fare for, at Udkantsdanmark bliver efterladt tilbage på perronen uden håb og fremtid, hvis der ikke gribes ind.

I store dele af Nordjylland kæmper vi med de samme udfordringer som i resten af Udkantsdanmark. Her oplever vi affolkning af yderområderne, større tab af job end resten af landet og mindre uddannelse til unge. På uddannelsesområdet er det katastrofalt, at det ikke er lykkedes at skabe et nødvendigt løft i uddannelsen blandt unge i Udkantsdanmark. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun 7 ud af 10 får en ungdomsuddannelse i nogle yderområder, mens det eksempelvis nord for København er 9 ud af 10, der får en ungdomsuddannelse. Manglen på job er også alarmerende. Nordjylland har en dobbelt så høj langtidsledighed som Nordsjælland. Og mens Danmark i dag har en generel befolkningstilvækst, er der en række kommuner i Nordjylland, som oplever et befolkningsfald. Hvis ikke vi sætter målrettet ind og satser på flere arbejdspladser, mere uddannelse og bedre velfærd i Udkantsdanmark, vil landet knække midt over med vækstområderne i København og Østjylland på den ene side - og på den anden side Udkantsdanmark, som vil fortsætte med at opleve tilbagegang, affolkning og massefyringer. Derfor bør flere initiativer overvejes for igen at skabe en rimelig balance mellem Udkantsdanmark og resten af landet. Fra socialdemokratisk side har vi helt konkret foreslået en fond til klimainnovation på tre milliarder, hvor midlerne kan målrettes til udkantsområder og områder, der oplever stor arbejdsløshed. Desuden kan en statsbank være med til at hjælpe sunde virksomheder med at få lån til bl.a. opstart. I dag er Nordjylland og Fyn de steder, hvor der opstartes færrest nye virksomheder. På uddannelsesområdet kan et højere taxameter til ungdomsuddannelserne i udkantsområder være en måde at fastholde de unge og rekruttere dygtige undervisere. Man kunne undersøge muligheden for, at gymnasier kan fungere som filialer for eksempelvis universiteter, så man kan tage en bacheloruddannelse der. Endelig kunne et befordringsfradrag for studerende i udkantsområder være en mulighed til at højne uddannelsesniveauet. Generelt skal det sikres, at Udkantsdanmark er et rart sted at bo, hvor borgerne bliver hørt og får medindflydelse. Hvor forfaldne landsbyer bekæmpes, og opretholdelsen af kulturhuse, biblioteker og købmænd styrkes. Hvis vi vil have et Danmark, hvor mulighederne er lige, så er der behov for handling, ellers vil skævvridningen af Danmark fortsætte. Der er behov for at skabe job og uddannelsesmuligheder, så vi kan sikre håb og fremtid for udkantsområderne i landet. Der er behov for, at Udkantsdanmark igen bliver hægtet på vækstlokomotivet.