Lokalpolitik

Udkantshjælp duer ikke

Kun ved at genindføre stavnsbåndet kan man styrke udvikling i yderområder, mener professor

Henrik Halkier, professor i regionaludvikling: En mere realistisk strategi end blot at poste penge i de værst ramte udkantsområder vil være at prioritere, hvad man vil satse på i de enkelte kommuner. Foto: Grete Dahl

Henrik Halkier, professor i regionaludvikling: En mere realistisk strategi end blot at poste penge i de værst ramte udkantsområder vil være at prioritere, hvad man vil satse på i de enkelte kommuner. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Venstre kan godt glemme alt om at indføre særregler og bruge milliarder af kroner på at fremme udviklingen i en række yderområder i Danmark. Udviklingen lader sig ikke vende, medmindre man er klar til at genindføre stavnsbåndet. Sådan lyder den klare melding fra Henrik Halkier, professor i regionaludvikling ved Aalborg Universitet, til Venstres udspil "Danmark i bedre balance". - Det eneste effektive middel, jeg kan komme i tanke om er, at man genindfører stavnsbåndet. Og det er jeg ret sikker på, at der ikke vil være opbakning til hverken politisk eller i befolkningen, siger Henrik Halkier. Venstre vil konkret forkæle 16 udvalgte kommuner, heriblandt de fire nordjyske Thisted, Morsø, Vesthimmerland og Læsø. Venstre vil lave særregler for kommunerne, så de bedre kan tiltrække højtuddannet arbejdskraft, bygge nye butikker og konvertere sommerhuse til helårsbeboelser. Nytteløst Det nytter alt sammen ingenting, ifølge Henrik Halkier. - Vi lever i et samfund, hvor folk frit kan vælge, hvor de vil bo og være erhvervsaktive. København og Århus er magneterne, især for de unge og veluddannede. Selv hvis man gør yderområderne mere attraktive med en bred vifte af virkemidler, er det meget stærke kræfter, man er oppe imod, mener Henrik Halkier. Han opfordrer politikerne til at se realistisk på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke lade sig styre af kassetænkning eller nationalromantik. - En mere realistisk strategi end blot at poste penge i de værst ramte udkantsområder vil være at prioritere, hvad man vil satse på i de enkelte kommuner. - Eksempelvis kan man forestille sig, at nogle kommuner specialiserer sig i erhvervsudvikling, mens andre entydigt satser på at blive attraktive boligområder. Det indebærer selvfølgelig nogle politisk ømtålelige valg, for i den situation vil der altid være nogle, der føler sig som tabere, siger Henrik Halkier og tilføjer: - Tænk bare på den diskussion, der opstår, hver gang en landsbyskole skal lukkes. Et andet alternativ er ifølge AAU-forskeren at støtte større byer i de enkelte regioner, i Nordjylland for eksempel Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Thisted, Aars og Hobro. - Det vil skabe en modvægt til København og Århus og dermed måske få flere til at blive boende i de mindre byer, hvilket også kan komme yderområderne til gavn, påpeger Henrik Halkier. Politisk er det ikke kun De Konservative, der er imod positiv særbehandling af kommuner. Socialdemokratiet kalder Venstres forslag "et plaster på et blødende sår," mens DF mener, at problemet rækker ud over de 16 kommuner.

Forsiden