Skattepolitik

Udlændinge kan få tusindvis af kroner i kørselsfradrag

Hvis en polsk arbejder har adresse i hjemlandet kan han trække alle turene til Polen fra i skat

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Knap 9000 kroner om måneden. Så stort et dansk skattefradrag kan en polsk murer køre hjem, hvis han holder weekend tre gange i hjemlandet, viser beregninger fra Avisen.dk.

Der er nemlig ingen øvre grænse for kørselsfradraget, og en polak eller litauer, der betaler skat i Danmark, kan dermed bo på den anden side af Østersøen og få et fradrag for transporten til og fra jobbet.

- Det her er en større bombe under det danske velfærdssystem end børnechecken. Kørselsfradraget er jo for alle, uanset om de har børn eller ej. Hvis alle med bopæl i udlandet begynder at trække kørslen fra i skat, bliver det dyrt for Danmark, sige Robert Olejnik, der er formand for en faglig klub for 200 polske byggearbejdere i København under 3F, til Avisen.dk.

De nye oplysninger rammer ned i debatten om EU-borgeres ret til en dansk børnecheck. Et af regeringens argumenter for at give EU-borgere ret til danske velfærdsydelser er, at de betaler skat i Danmark.

Skat har udarbejdet foldere på blandt andet polsk, litauisk og rumænsk, der skærer de danske skatteregler ud i pap. Vikarbureauet Blue Collar, der primært rekrutterer polsk arbejdskraft til danske arbejdsgivere, informerer også om fradraget.

- Når du er polsk og overvejer at søge et job her i landet, så har du mange spørgsmål til forholdene på det danske arbejdsmarked, og dem er vi forberedte på, siger Magdalena Bahrami, der er administrerende direktør i bureauet, til Avisen.dk./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst