Udlændinge må stadig vente

Sag om russisk svigermor er ikke enestående

STØVRING:Selv om antallet af udlændinge der søger ophold i Danmark er faldet drastisk efter at den nye udlændingelov trådte i kraft, så risikerer de tilsyneladende stadig en langtrukken sagsbehandling hos Udlændingestyrelsen. Også selv om regeringen har lovet det modsatte. Historien om Støvringparret Ludmilla og Peter Bruun er det sidst kendte eksempel på dilemmaet. Parret bad midt i februar om et almindeligt turistvisum til hustruens russiske mor, der ikke tidligere har besøgt Danmark. Udlændingestyrelsen angiver 4-6 uger som et gennemsnit for sagsbehandling af "vanskeligere sager", så Peter og Ludmilla Bruun var i god tid, mente de, da der ikke skulle være noget at sige den 74-årige russiske kvinde på. Målet var at få besked, så de kunne koordinere ferie fra hvert deres arbejde i april. Men udover en kort forespørgsel to dage efter, hørte de intet fra styrelsen, mens ugerne gik. Først efter 16 uger, en uge efter en omtale af sagen i NORDJYSKE Stiftstidende, kom visumet. Dog stadig uden en begrundelse for den lange behandling. Ingen konkrete tal Udlændingestyrelsen har ingen egentlig opgørelse over klager over lang sagsbehandling af visum til udenlandske familiemedlemmer, men en intern vurdering lyder på under 10 om året. POEM, "Paraplyorganisationen for Etniske Mindretal" opgør ikke den type sager, men henviser til "Center for Racediskrimination", der gennem 10 år har ydet gratis juridisk rådgivning til udlændinge og mindretal. Her ser man temmelig kritisk på Udlændingestyrelsens gennemsnitstal. - Vi har ingen opgørelse over visumansøgninger som sådan. Vi har mest med klagesager at gøre, men her kan jeg sige, at der simpelt hen ikke er nogen, der holder den gennemsnitlige sagsbehandling på otte måneder, som Udlændingestyrelsen angiver som norm. Vi har ingen eksempler på sager, som det har taget mindre end et år at behandle, siger Niels-Erik Hansen, leder af Center for Racediskrimination. Dobbelt så godt Da faldet af asylsøgere satte ind sidste år, lovede regeringen ellers at man ville bruge de frigjorte ressourcer til at sikre en kortere og mere menneskelig behandling af udlændingenes sager. Det skulle ske, efter at flere umiddelbart groteske afvisninger og udvisninger havde vakt opsigt. Så sent som i marts udtalte Bertel Haarder, minister for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i en ministeriel pressemeddelelse, at: "Når der kommer halvt så mange, må vi kunne gøre det dobbelt så godt for den enkelte". Familien Bruun får næppe en forklaring på, hvorfor besøget fra svigermor blev så forsinket. Sagsbehandlerne har tavshedspligt, men kontorchef Line Theil Elikofer i Udlændingestyrelsens Visumafdeling har dog tidligere sagt til NORDJYSKE om sagen: "Hvis vi kan være bange for at udlændinge har en særlig grund til at ville blive i Danmark, beder vi ambassaden om nærmere oplysninger". Da Ludmilla Bruun efter de nye regler ikke kan få familiesammenføring med sin mor, står det hen i det uvisse, hvad staten egentlig har været bange for. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der har fulgt sagen tæt de sidste uger, forholder sig stærkt kritisk til Udlændingestyrelsens lange sagsbehandling og gennemførelsen af regeringens løfte. - Det må ganske enkelt være en menneskeret, at man kan få lov til at se sin familie, selv om den ikke består af EU-borgere. Vi kan ikke være sådan en behandling bekendt, mener han. Pressesekretær ved integrationsministeriet Thomas Harder Rasmussen mener, at den lange sagsbehandling formentlig er en fejl. Men jurist Niels-Erik Hansen fra center for Racediskrimination anlægger en noget køligere vurdering: - Det er jo sådan, at nogle områder får højere prioritet end andre, der sættes i bero. Og det er meget lettere at give et ja end et nej til en ansøgning. Et nej kræver flere ressourcer, fordi at det skal begrundes udførligt. Derfor kan man ikke nødvendigvis mærke på tiden for sagsbehandling, at der kommer færre visum- og asylsager, siger han.