Udlandet har appetit på danske boliglån

Siden starten af 2009 er udlandets investeringer i danske realkreditobligationer mere end fordoblet.

Udlandet har appetit på danske boliglån

Udenlandske investorer har appetit på danske boliglån. I maj nåede udlandets beholdning af realkreditobligationer op på 523 milliarder kroner, viser en ny statistik fra Nationalbanken.

Det er en stigning på 152 milliarder kroner i forhold til samme måned sidste år. I samme periode er værdien af obligationerne faldet med 200 millioner kroner.

Direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen siger, at danske værdipapirer af udenlandske investorer betragtes som meget sikre.

- Udlandet har en stor appetit på danske realkreditobligationer. Siden starten af 2009 er udlandets investeringer i danske realkreditobligationer mere end fordoblet fra 244 milliarder kroner til 523 milliarder.

- Den store interesse skyldes, at danske realkreditobligationer betragtes som meget sikre papirer. Det kommer danske boligejere og virksomheder til gode i form af lave renter, siger Ane Arnth Jensen.

Udlandets ejerandel af danske realkreditobligationer er steget fra 11 procent i starten af 2009 til 19 procent i dag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden