Udlejning af italienske vingårde for begyndere
[/18 grå] To kvinder fra Aalborg har forelsket sig i Toscana og Umbrien og formidler nu feriegårde til danskerne
HASSERIS:- Vi mødtes i sommeren 2000 på en vingård og faldt i snak, og så aftalte vi at ringe sammen, når vi kom hjem til Aalborg, fortæller Ulla Drevsholt og Marianne Donvig, der nu knap to år efter har etableret det lille vingårdsudlejningsbureau Benvenuti, der har stået sin første sæsonprøve.I den forbindelse ønsker de to velkommen til Italiens grønne hjerte, hvor de har kontakt til 19 huse og vingårde.- Vi formidler lejen, mens vore kunder selv må arrangere og beslutte sig for transporten. Samtidig er vi parate med gode råd - altsammen baseret på vores egne erfaringer, siger de.Det specielle ved Benvenuti er, at Marianne og Ulla har besøgt hvert enkelt sted, snuset til atmosfæren, talt med ejerne og herefter vurderet, om det hele lever op til de krav, som de to prioriterer.Det lyder alt sammen meget simpelt, men helt let har det nu ikke været at etablere et firma, når det ikke lige er det, man har prøvet før.- Og det var ikke "bare".........., indrømmer Ulla Drevsholt.- Vi har måttet have fat i en revisor, og vi har snakket med advokater, for der var en masse formalia, der skulle være i orden, og vi arbejdede faktisk som små heste for sagen, inden vi var parate til at starte.Italiensk for begyndereDe to kvinder supplerer hinanden helt fint, og det var da også det, de fandt ud af over rødvinen på ferien i Italien.Ulla Drevsholt har ferieret i Italien siden 1980, hvor hun sammen med mand og barn hev tre måneder ud af kalenderen. Turen gik dengang til støvlelandet og her blev grunden lagt til den kærlighed, der omfatter både landet og befolkningen.- Vi traf nogle fantastisk søde mennesker, som den dag i dag er vores venner. De har været på besøg hos os flere gange, og vi har været i Italien hvert år siden da, fortæller hun.- Problemet var, at vi ikke kunne sproget, og det besluttede jeg mig for at gøre noget ved.Ved siden af jobbet som pædagog startede Ulla først på aftenskole og italiensk for begyndere. Senere blev det til HF, og i sidste ende kørte Ulla til Århus for at videreuddanne sig. En uddannelse, der nu betyder, at hun er korrespondent i italiensk.- Det er herligt, at jeg nu kan tale med folk, og samtidig har det absolut været en fordel omkring korrespondancen, da vi startede vores firma, siger hun.Gæstfri befolkningMarianne Donvig er uddannet i rejsebranchen, men selv er hun og hendes familie mest til ferie ved vandet - troede de.- Vi tog faktisk mest af sted til Toscana og Umbrien, fordi vi ville se, hvad det var, der fik andre til at tage derned i tide og utide, indrømmer hun.- Nu er jeg ligeså begejstret, der er masser jeg gerne vil se - og ikke mindst gense. For eksempel kunne jeg også godt på et tidspunkt tænke mig at komme på et madkursus dernede.Når pigerne hvert år tager på research efter nye boliger - og "pleje" af de eksisterende, så foregår det i en både kritisk og begejstret ånd.- Vi tænder på de samme ting, og vi kan hurtigt fornemme, om det er noget for os, siger de, der gerne kører på snirklede veje uden for lands lov og ret.- Første gang blev jeg overrasket over, at selv de mest øde gårde havde computere, som de brugte flittigt. De mailer og gør ved, og så var alle både utroligt hjælpsomme og gæstfrie, fortæller Marianne Donvig.Personlig stilEfter det første års udlejning ringede Ulla og Marianne rundt til de mennesker, der havde lejet ferieboliger gennem Benvenuti.- Der var stort set en enorm tilfredshed over hele linien. En enkelt familie gav dog den tilbagemelding, at de havde oplevet en lidt kølig atmosfære på det dejlige sted, hvor de havde boet. Netop det sted havde vi begge to været lidt betænkelige ved, så det er droppet. For os er det vigtigt, at vi også formidler, den varme og gæstfrihed, som vi selv har mødt de allerfleste steder, fastslår de to.- Vores koncept handler jo om, at vi selv kan gå 100 procent ind for stedet, og det er også baggrunden for, at vi kan give vores kunder en god vejledning.- Samtidig er vi fascineret af vores italienske udlejeres begejstring over, at de har fået den måske fædrende gård restaureret og ombygget til glæde for så mange - og så er der jo alle detaljerne. Det kan være der, hvor lejlighederne er møbleret med smukt arvegods, eller der hvor der er håndvævede borter på sengetøjet.Smittende begejstringIndtil videre har de rejselystne selv fundet frem til Benvenuti enten via mund til mund metoden, eller på nettet, hvor det lille firma kan findes på www.benvenuti.dk eller i telefontiden på 70 20 15 80 mandag til torsdag 17-20 og søndag 17-21.Firmaet har fået lavet en mappe, hvor de mange muligheder præsenteres i tekst og inspirerende farvebilleder. Der kan formidles boliger til to, men langt de fleste har plads til et større antal, så her er noget for både grupper og små- / storfamilier.- Vi skiftes til at klare telefonvagten, og så mødes vi en gang om ugen for at koordinere bestillingerne, fortæller Marianne Donvig og Ulla Drevsholt, der både kan grine, arbejde og rejse sammen.Endnu giver arbejdet i det lille bureau ikke det store afkast, og samtidig lover de to, at Benvenuti aldrig bliver større, end at de personligt har et godt kendskab til alle stederne.Begge brænder de for både Italien og deres lille firma. Det giver en fin afsmitning på konceptet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.