Udleveret pigefotograf fængslet

Aarhus 25. oktober 2008 06:00

ÅRHUS: Efter udlevering fra Tyskland blev en 51-årig modelfotograf fra Århus-egnen fredag i et grundlovsforhør varetægtsfængslet til 24. november. Han er tiltalt for et tilfælde af voldtægt og tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse mod fire piger, som han tog billeder af. Han udeblev fra retssagen, da den var berammet og delvis blev gennemført i maj. Overgrebene skulle have fundet sted mellem 1998 og 2004. /ritzau/ Siden maj har politiet forsøgt at få manden udleveret fra Flensborg, hvor han havde taget ophold, og inden udleveringen torsdag har han siddet varetægtsfængslet i Tyskland siden 30. september. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...