Udløbet

Nogen har glemt at fortælle kvinderne, at de er det svage køn

Vel i mål med en pære i maven og lidt vand i hovedet. Næste år gælder det 10 km! Foto: Per Kolind

Vel i mål med en pære i maven og lidt vand i hovedet. Næste år gælder det 10 km! Foto: Per Kolind

”Mor, mor kom nu - du lovede at følges med mig hele ruten.” Indignationen lyser ud af den otte-årige pigestemme - og her 500 meter inde i årets Limfjordsløb har mor åbenbart fået sin første krise på den lille stigning op mod Vodskov kirke. Pigen haler kraftigt i sin mor. Jeg løber uden om, og glæder mig kort over, at jeg ikke har lovet følgeskab til nogen…. Vi er godt 3000 andre mennesker, der bruger dagen på motion i Hammer Bakker. Regnen stoppede et kvarter før starten. Perfekte forhold for alle os kontorløbere på den korte fem km rute. For eget vedkommende er 10 års motionspassivitet afløst af en vinter med bevægelse, fiber og grøntsager. Og nu skal frugterne høstes. En kilometer inde på ruten er alt fryd og gammen, og jeg kan begynde at kigge på de andre løbere omkring mig. Det første, der slår mig er, at de fleste har det modsatte køn af mig - de er kvinder! Hvad laver de her? Har de ikke lært, de er det svage køn? I skolen gav det ikke meget respekt at løbe med pigerne - så meget kan jeg da huske. Mere fart i skoene. Et hurtigt skridt til venstre og uden om en lyshåret pige med en morgenmadsreklame på ryggen. Men nej - hun har sørme også mere i sig. Efter 200 meter side om side, buldrer hjertet, som havde det tømmermænd og lungerne vil gerne hive ind og puste ud på samme tid. Mulighederne er få. Jeg kan løbe bag et træ og lade som om, jeg overgiver mig til naturens behov eller min sko er gået op. Så kommer vandpytten. Den dækker hele vejen. Kun i højre side kan én løber ad gangen komme forbi uden at blive våd. Gentleman, som jeg er, lader jeg naturligvis den lyshårede reklamesøjle løbe først. Næste hestehale dukker op lidt fremme. Den er brun og dingler over en blå T-shirt med teksten Aalborg Politi. I TV2s serie ”Anna Pihl” kan alle jo se, hvordan danske betjente løber forbryderne op uden så meget som at puste. Kan jeg komme uden om hende, er det vel en form for revanche. Klog af skade sniger jeg mig stille og roligt ind på offeret. Og så afsættet - for mit indre øje kører en naturfilm fra Afrika, hvor en gepard løber fra en bil. Høj af sejrsrus. 1-1, hehe. Rundt i et højresving. Der ligger Hammer Bakkers svar på Alpe d’Huez. Kongeetapen. Mader og Leth kværner: Ullrich hænger, Basso hænger og det er desværre ikke mig, der er Armstrong. Uden om kommer en mand. Samme højde som mig, men mindst 25 kilo tungere. Det er ikke fair. Resten af ruten henligger i mentalt mørke. Fod foran fod foran fod. Vel i mål med en pære i maven og lidt vand i hovedet begynder det at lysne igen. Moderen fra begyndelsen af løbet op. Datteren er ingen steder at se. Øjnene er tomme og hendes ansigt har samme røde farve som logoet i denne avis. Så mørbanket så jeg i hvert fald ikke ud. Næste år gælder det 10 km.