Tyverier

Udlover dusør på 5000 kr. efter et frækt tyveri

SÆBY:Hotel Viking i Sæby har udlovet en dusør for opklaringen af et frækt tyveri, der blev begået om natten. Tyveriet gælder to koboltblå værdifulde og sjældne Corona-læderstole. Det er de eneste to koboltblå læderstole af denne type i Danmark. De blev stjålet henholdsvis kl. 1.50 og 2.15 natten til lørdag fra hotellets hall af to unge. Hotellet har billeder af de to tyve fra et overvågningskamera. Filmen er overdraget til kriminalpolitiet i Frederikshavn, som har modtaget anmeldse om tyveriet. Hotellet og politiet vil meget gerne i forbindelse med personer, som kan hjælpe med opklaringen. Oplysninger, som kan føre til opklaring af det usædvanlige tyveri, kan rettes til Hotel Viking eller politiet.