Lokalpolitik

- Udpeg fattige og fruentimmere

Pernille Vigsø Bagge (SF) brugte grundlovsdag til at ønske sig ægte folkestyre

ERTEBØLLE:Demokrati er ikke helt det samme som folkestyre, og det kniber stadig med folkestyret, her 158 år efter vedtagelsen af Grundloven. Det var i hvert fald det tema, SF-politikeren Pernille Vigsø Bagge anslog, da hun i går holdt grundlovstale på ”Bjerget” i Ertebølle. - Jeg har på det seneste opdaget, at man her til lands taler mere og mere om demokrati. Det er jo vores styreform - sammen med det såkaldte ”indskrænkede monarki” - og det er jo vældig fint, sagde hun blandt andet og fortsatte: - Men det er, som om vi glemmer, at det, der var tanken med Grundloven, var indførelsen af folkestyre. Og det er min påstand, at demokrati og folkestyre ikke er helt identiske størrelser. For mig at se er folkestyret, som man forsøgte at indføre med Grundloven i 1849, en udvidet form for demokrati. - Folkestyre er nemlig demokrati helt ned i mindste flække, i mindste forening, i mindste beslutning og i mindste detalje. - Jeg taler ikke om, at vi skal have flere folkeafstemninger, men jeg taler om vigtigheden af, at det er folket - helt almindelige mennesker, i alle mulige afskygninger - der bestemmer over vores samfund. Over vores skoler, kirker, sygehuse, foreninger, organisationer, kolonihaver og så videre. Sådan bør det være: Jo flere folk der er engageret i at styre, jo mere folkestyre, fastslog Pernille Vigsø Bagge. - Demokratiet kan give magten til centraladministrationen, mens et folkestyre lader folket være medbestemmende lokalt - hvor folk bor, sagde hun også. Virkeligheden i 1849 var dog, at mange grupper i samfundet ikke fik stemmeret eller blev medbestemmende. - Det var fanger, fattige, fjolser, folkehold og fruentimmere, remsede hun op og trak straks linjen op til i dag, hvor det efter hendes mening stadig halter med indflydelsen for blandt andre fangerne i landets fængsler og for de filippinske au pair-piger, som er nutidens folkehold. - Og vi har 30.000 fattige børn, som vokser op med forældre, der er ramt af kontanthjælpsloft, og som derfor ikke har de samme muligheder som andre børn. Disse børns forældre er ikke repræsenteret i skolebestyrelser, i menighedsråd, i kommunalbestyrelser, i regionsråd eller i folketinget. De er ikke aktive deltagere i folkestyret, sagde Pernille Vigsø Bagge. Fruentimmerne, altså kvinderne, fik først stemmeret i 1915. - I dag udgør vi 22 procent af kommunalbestyrelserne. Vi har tre borgmesterposter ud af 98. I Folketinget er vi dog nået op på 38 procent, men aldrig har vi haft en kvindelig statsminister, en kvindelig udenrigsminister eller en kvinde som formand for Folketinget, fremhævede hun og udtrykte et håb om, at folket tager magten tilbage, så politikerne ikke styrer folket, men lader folket styre. - Jeg beder jer huske på, at når der næste gang skal udpeges en person til et eller andet, så er der faktisk nogen, som vi skylder noget. Så udpeg en fange, en fattig, et fjols, en fra et folkehold eller et fruentimmer, lød opfordringen fra årets taler i Ertebølle.