Aalborg

Udsalg i kantinen

24 butikker, 200 købmænd og maser af varer til salg

Sådan lyder tilbuddet fra Aalborg Handelsskole på Strandvejen, hvor et par hundrede elever fra grunduddannelsen HG, tirsdag tester et nyt koncept. Med sponsorstøtte fra 50 lokale virksomheder og forretninger i ryggen faldbyder de varer fra 24 udsalgsboder i kantinen, hvor førsteårs-eleverne kombinerer detail, handel og kontor med iværksætteri og købmandsskab. Varesortimentet på den åbne julebasar spænder fra cd"er og bøger til tøj og kosmetik. Butikkerne åbner 10.30, og overskuddet går til Kræftens bekæmpelse.