Udsalgsstart med kolde næser og varm suppe

Løgstør 10. januar 2003 01:00

LØGSTØR: Der var dømt kolde næser og varm gullasch-suppe, da Løgstør Handelsstandsforening i går middag slog årets vinterudsalg i gang. Småfrysende gik udsalgskunder fra butik til butik i den evige jagt på gode tilbud. Og der var i sandhed mulighed for at gøre en god handel. De handlende skiltede nemlig med rabatter på helt op til 75 procent. Dagen igennem var der god søgning til Bager Dals Café, hvor handelsstandsforeningen trakterede med herlig varm gullasch-suppe samt pølser og brød til børnene. I caféen sørgede medlemmer af Aktive Kvinder i Løgstør for, at udsalgskunderne blev ordentlig beværtet, inden tilbudsjagten kunne fortsætte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...