Udsat kamp spilles først i marts
Herfølge Stadion er stadig ikke egnet til fodbold, så Vendsyssel FF’s opgør mod HB Køges spilles først næste år

Det aflyste opgør mellem HB Køge og Vendsyssel FF spilles først i foråret. Foto: Kurt Bering Kurt Bering
HJØRRING:Weekendens opgør i fodboldens 1. division mellem HB Køge og Vendsyssel FF måtte aflyses på grund af snestormen, og opgøret vil i modsætning til flere andre aflyste kampe ikke blive afviklet i næste uge.
Det oplyser sportschef i Vendsyssel FF, Jacob Krüger.
- Vi ville gerne have spillet kampen i næste uge, men det er desværre ikke muligt. HB Køges stadion kan ikke klargøres så hurtigt. Det ærgrer vi os over, for vi ville gerne have spillet kampen nu, siger Jacob Krüger.
Opgøret vil i stedet blive spillet 6. marts - en uge før forårets første spillerunde i rækken.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.