Fødevarer

Udsigt fra Alanya til Istanbul

Maden er billig på Restaurant Alanya, og så smager den af ferie i Tyrkiet

Restaurant Alayna, Aalborg To gafler og et hjerte Tekst Max Melgaard / Foto Claus Søndberg Friiifredag@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk.3-fede-ord:Der er noget dejligt tyrkisk over det tyrkiske spisested Alanya i Aalborg. På væggene er der naivistiske malerier af Den blå Moske, Hagia Sofia, Bosporus og tyrkiske landskaber. Og billederne er indrammet med reb. Reb går igen mange steder i indretningen. Under loftet hænger en gammel bøsse og et andet sted et gammelt sværd. Der står også vandpiber på en hylde, og der er lavt til loftet. Jo. Det føles på mange måder som en rejse til Tyrkiet, når man træder ind på Alanya. Måske egentlig mere en rejse til Istanbul end til selve Alanya. Det er i hvert fald ikke svært at komme i tyrkisk humør. Så er der priserne. Det er næsten tyrkiske priser. 129 kroner for tre retter efter eget valg fra spisekortet. Og der er vel at mærke frit valg på næsten alle hylder. Det er så uforskammet billigt, at vi giver et flunkende rødt hjerte foruden gaflerne. Hjertet får man, når man får meget for pengene. Tyrkisk landkøkken Det er bestemt ikke det finere franske køkken, vi finder på Alanya, men derimod det tyrkiske landkøkken, der er repræsenteret. Men det tyrkiske køkken er faktisk også at regne blandt verdens tre grundlæggende køkkener, som desuden består af det franske og det kinesiske. Alle andre nationale køkkener er variationer over disse tre. Spisekortet er ganske omfattende. Mange forretter, mange hovedretter og fire desserter. Hovedretterne består af hakket okse, lam eller kylling. Der er også nogle lidt dyrere menuer til 159 kroner, hvor der serveres hovedretter med store bøffer, men ligeledes i kombination med frit valg blandt forretter og desserter. Det kan gøre det lidt svært at vælge, men efter lange overvejelser ender vi med at bestille spinat med flødesovs og chachuka (auberginesalat) til forretter. Det efterfølges af osmansk gryde og baydi kebab som hovedretter, og vi slutter af med banana split og bagte figner til dessert. Til at ledsage dette vælger vi en halvflaske af husets hvidvin og en flaske Chianti. Samt naturligvis masser af vand. Hvidvinen kommer på bordet i en karaffel. Det er en let og glimrende sydfransk hvidvin med masser af frugt, som passer pænt til de to vegetariske forretter, vi har bestilt. Den kostede 89 kroner. Forretterne er hurtigt på bordet. Spinaten er varm og glimrende. Ikke nogen stor portion, men nærmest en appetitvækker. Den er flødestuvet sammen med krydderier, og den serveres tillige sammen med en hvidløgsdressing baseret på yoghurt. Chachukaen består af auberginer, peberfrugter og kartofler, der er stegt og serveret kold. Og den lever til fulde op til mine fordomme om, at tyrkere er verdensmestre i at tilberede auberginer. Ikke at dette er en forret i særklasse. Jeg mener mere, at dette smager dejligt og autentisk tyrkisk. Ja, det smager af ferie i Tyrkiet. Efter en kort pause får vi vores hovedretter. Den osmanske gryde består af kalvekød, løg, peberfrugt og champignon i en lille lerskål, som sættes på bordet i en lille anordning, så retten holdes varmt af et fyrfadslys. Det ser hyggeligt ud. Der kommer tillige en tallerken med tilbehøret. Det består af bulgur, små friturestegte kartoffelbåde, icebergsalat med hvidløgsdressing, lidt rødkål (tror jeg det var) i olie/eddike-dressing samt lidt agurk. Kødet var glimrende og et godt alternativ til den bøf, man så ofte får serveret, når man er på restaurant. På den anden side af bordet hed hovedretten baydi kebab. Det var et grillspyd (uden spyd, det var taget ud i køkkenet) med stærkt krydret, hakket oksekød, som var overhældt med yoghurt. Havde der ikke været yoghurt over, havde der været tale om en Adana kebab. Den kender jeg fra Tyrkiet, og den er djævelsk stærk. På Alanya var der nok brugt krydderier, men ikke nok til at skræmme mig. Tilbehøret var identisk med den anden hovedret. Vi havde uden blusel valgt husets allerdyreste vin, en Chianti Classico Rufina fra 1997, til 248 kroner. På lige præcis dette sted havde jeg ikke ventet at få serveret 10 år gammel toscansk vin, og slet ikke til den pris. Trods alderen var vinen lige i øjet. Afrundet, mild og god. Vi fik også rigeligt med tid efter hovedretten til at nyde vinen, og efter et kvarters tid kom vores værtinde og spurgte os, om vi var klare til desserterne. Superbillig Dem er der såmænd ikke så meget at sige om. Banana Split består i Alanyaudgaven af en flækket banan med et par kugler regnbueis og flødeskum fra sprayflaske. Det er ikke stort. Det er bare banan, is og skum, men det lagde da den sidste bund. Den anden dessert var bagte figner med rosiner og cognacsovs. Det var også pænt sødt uden at vælte nogen af pinden. Alanya er ikke en gourmetrestaurant. Der serveres jævnt mad. Men når en hel menu koster mindre end det halve af en forret på Ruths Hotel, så forventer vi heller ikke det store kulinariske skoleridt. Dette var superbillig mad serveret i et lokale midt i Aalborg, der sagtens kan give minder om Tyrkiet. Betjeningen var rar og kompetent, og vi kommer hellere end gerne tilbage. Vi har nemlig råd til det. Pris: 595 kroner. Maden alene kostede 258 kroner. For to! { Restaurant Alanya Østerågade 18C Aalborg Bordbestilling: 98 12 14 09 Åbent fra klokken 12.