Udsigt over Aalborg fra cykelens sadel

Nu skal Aalborgs smukke oaser spottes ud.
3. september 2016 15:37

Søndag 11. september indbyder Cyklistforbundet Aalborg til den traditionsrige Panorama-cykeltur, der er en oplevelsesudflugt til udvalgte udsigtspunkter højt og lavt i byens landskab, tæt på vandet, med udsyn og indsyn nær på og fjernt, blandt huse og i grønne områder.

Turen starter på Gabels Torv kl. 12 og forventes afsluttet samme sted ved kl. 17.30-tiden. .

I år vil denne populære tur, der også indgår som en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival, blive kørt i modsatte retning af de foregående års rute, ad til dels andre veje og i visse tilfælde endda med fokus på steder, vi måske ikke lige nåede de tidligere år eller med helt nye vinklinger og tilgange.

Vanen tro køres ad kendte og mindre kendte ruter, ikke mindst de sædvanlige finurlige og interessante bagveje, til lokaliteter op til små 70 meter over fjordens overflade, hvorfra turlederen vil byde på indlagte og udvalgte ord om det sceneri og sted, der beskues.

Det er helt i orden at trække op de stejleste steder.

Distancen vil være op mod 40 kilometer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...