Planteavl

Udsigt til dårligere dansk kornhøst

KØBENHAVN:Der er udsigt til, at den danske kornhøst i år bliver 300.000 mindre end sidste års høst. Det skærer en kvart milliard kroner af høstens samlede værdi, som ventes at lande på 6,7 milliarder kroner mod syv milliarder i 2004, skriver dagbladet Børsen. Direktør Palle Jakobsen fra rådgivningsfirmaet Agrocom vurderer, at årets kornhøst kommer til at ligge i nærheden af 8,8 millioner ton. Adm. direktør Asbjørn Børsting, Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DGL) vil ikke udtale sig helt så konkret om høstudsigterne. Men han vil ikke afvise, at niveauet i underkanten af otte millioner ton kan være rigtigt. - Usikkerheden er meget stor i øjeblikket. Der er behov for masser af regn adskillige steder i landet, hvis det skal lykkes at få en høst på det niveau i hus, siger han og understreger, at det er nødvendigt at landbrugserhvervet får al den regn, meteorologerne har stillet i udsigt og gerne lidt til, hvis det hele skal lykkes. Palle Jakobsen påpeger, at det er ekstremt tørt nogle steder i landet, mens kornet andre steder står fantastisk godt. /ritzau/