Udsigt til en billig vinter

Efter to vintre med millionudgifter til vintertjenesten, så ser kommunekassen ud til at slippe nådigt i år

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Godt nok er der knagede koldt udenfor i disse tider, men de penge, der er afsat til snerydning ligger alligevel lunt og godt i kommunekassen. - Det er da rart, siger Brian Pedersen (SF), der er formand for teknisk udvalg. De seneste vintre har pengene til snerydning ikke været i nærheden af at slå til. Men i år ser det bedre ud. - Der kan selvfølgelig sagtens blive brug for pengene endnu, men den tid af vinteren, som allerede er gået, den er gået godt, siger Brian Pedersen. Et minimalt forbrug I kalenderåret 2012 er der afsat cirka 11 millioner kroner til kommunens vintertjeneste - og foreløbig er kun 2,9 millioner kroner blevet brugt. - De penge, som der er sparet, kan vi jo bruge på andre ting, men det vil selvfølgelig endnu være for tidligt at begynde at glæde sig over det. De seneste par år har der ifølge Brian Pedersen i gennemsnit været brugt i omegnen af 30 millioner kroner på området. - Når der rigtigt har været gang i vinteren, så ryger der op mod en halv million kroner om dagen, forklarer Brian Pedersen. Masser af vejsalt på bilerne Brian Pedersen har på det seneste fået masser af henvendelser fra borgere, der oplever, at deres biler er "svinet til" i vejsalt. Faktum er dog, at der er brugt væsentligt mindre salt end normalt. - Jeg kan fortælle, at vi i perioden fra 15. oktober 2011 til 8. februar 2012 har brugt 2.044 tons vejsalt. I samme periode brugte vi sidste år 2.956 tons vejsalt. Ifølge Brian Pedersen er det simpelthen det tørre vejr, der er skyld i, at bilerne er så beskidte.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.