Udsigt til fremtiden

Ulrik Haagerup, ny chefredaktør på NORDJYSKE Medier, vil være i front i Europas mest moderne mediehus

Musik 15. september 2002 08:00

Den her søndagsavis, med alle de fede sektioner, er rent faktisk lavet på Europas mest modige og visionære bladredaktion! Og det er endda bare begyndelsen til, at fremtidens nordjyske historier vil blive til i Europas mest moderne mediehus, og at det bliver Dem selv, gode læser, der kommer til at bestemme, hvordan De vil have de dér NORDJYSKE historier leveret. Det er jo ikke så lidt. Og det er lige præcis dét, der er grunden til, at Ulrik Haagerup, 39-årig ambitiøs, hurtig og engageret bladmand, er på vej ind i denne fremtidsrettede multimediekoncern. På vej til at sætte sig i en central chefstol som journalistisk næstkommanderende og være med. Forrest. Han er ikke til noget, der er mindre end "ikke så lidt". Superlativerne er også hans, selvfølgelig. Et eller andet umiskendeligt sted er han sjællænder, så han undskylder dem da heller ikke, selv om han har været det meste af sit liv i Jylland og ikke drømmer om at lade sine tre børn vokse op tættere på København end Ry, fordi derovre på Djævleøen er den almindelige omgangsform alt andet lige altså ikke så nærværende som i det jyske. Vi fik aldrig spurgt, som der er symbolik i nærheden til Himmelbjerget, men uden at blive teatralsk tør vi vædde med, at denne bemærkning, sagt ud over Julsø og landskabet halvvejs til Nordjylland, skulle høres i mere end en betydning: - Jeg kan også godt li' at se langt…. Begynd i toppen Han blev leder som 29-årig, nemlig redaktionschef på Jyllands-Posten, og året forinden havde han brugt på det højst estimerede amerikanske Stanford University med ledelse som hovedfag, Busch-rådgiver Condoleeza Rice som historielærer, John McEnroe som tennistræner og windsurfing som fritidsfornøjelse. I sig selv en udlevelse af det gode råd, han fik i en taxa en tidlig morgen i Washington, da han allerede år forinden interviewede den verdensberømte journalist fra Washington Post, Bob Woodward, som satte skub i Watergate-skandalen: Drengerøven fra Danmark kunne lide at vide, hvordan man kom i gang med det rigtigt store: - Begynd i magtens top, lød det. Fra Jante-land at se må det have bekræftet Ulrik Haagerup i en egen filosofi om, at man må gå efter det, man vil have. Han havde allerede duperet Woodwards kolleger på den store Washington-avis, da han en sen aften opdagede, at guruen var på vej til udlandet, og derfor ringede ham op og sagde, at han ville hente ham i en taxa næste morgen og køre ham til lufthavnen, så de kunne snakke undervejs. M-menneske Man kan ikke i gængs forstand betegne den nye NORDJYSKE-chef som en flakke. Han har aldrig været på andre aviser end Jyllands-Posten, men til gengæld har han altså været der på alle niveauer fra 18-årig journalist-praktikant til chefredaktør. Ifølge rygtet som kollega hurtig, entusiastisk, utålmodig og iderig og drenget flink fyr, uspoleret af succes på Cavling-niveau, og siden som chef stadig hurtig, entusiastisk og utålmodig og iderig og drenget og så enten stadig kammeratlig flink fyr eller meget lidt kammeratlig hård negl, som det nu syntes ham formålstjenligt. - Man er jo nødt til at træffe de beslutninger, der skal til, siger han, og popularitetstest har han ikke noget behov for at stille op til, forstår man og lægger i et glimt dér på Himmelbjergets top mærke til, at lysebrune øjne i en ellers typisk nordisk fysiognomi umiskendeligt kan ligne M'er. En efterrationalisering, selvfølgelig, men Ulrik Haagerup har over foråret og sommeren som selvstændig konsulent i branchen holdt kurser for de fleste mellemledere i NORDJYSKEs buket af medier, og nu må han jo stå til regnskab for de test af personligheder, som han lod folk sprælle i. Hvad er han selv? Og godt gættet. M står for magt. På kursus defineret som én, der ikke gider at spille ringspil, fordi han er kommet for at lære noget - og som derfor heller ikke gør det, selv om det er en del af øvelsen. I virkeligheden, når han fra 1. oktober skal sidde midt i centralredaktionen på NORDJYSKE og i løbet af de næste måneder dirigere tropperne af avisfolk, tv-folk og radiofolk ind i den nye samarbejdende fremtid med mediekonvergens, som ham, siger han, der gerne vil bestemme både målet og metoden til at nå det. Men som også har så meget respekt for de folk, han skal bruge til det, at vi skal synes, det er både sjovt at gå på arbejde og vigtigt at fortælle nordjyderne historier, som både vil nytte og fornøje. Sådan som formålet var, da grunden til multimediehuset blev lagt i 1767. Den store udfordring Ingen ved rigtigt, hvad det præcist er, dette mediekonvergens. For ingen i hele verden bedriver det i en form, der er til bare at abe efter. Derfor er NORDJYSKE i gang for egen regning og risiko med forsøg allerede i Frederikshavn og med planer om hurtigt at komme i gang i Hjørring. - Det er hele udfordringen, siger Ulrik Haagerup og ser tilpas ud. Og gøder jorden for sig selv ved at beskrive sin nye arbejdsplads som visionær og modig, og for avisen og de andre medier ved at sammenligne mediekonvergensen med bilbranchen. - Alle vil jo ikke køre i den samme bil, siger han. Alle vil heller ikke have nyhederne og de andre nyttige og fornøjelige historier i samme form. Vi skal give nordjyderne muligheden for at vælge - net, billeder, lyd, avis, mobil… Konvergens-dirigent Den store konvergens-dirigent, lyder det i korridorerne i de tonearter, som nu passer til hver enkelts temperament, og det kan godt være stikordet til at efterprøve meldingerne fra kollegerne sydpå om, at den faglige professionalisme er blandet godt op med en umiskendelig drenget begejstring. Over hvad, f.eks.? Ulrik Haagerup lader umiddelbart munden løbe om det med at fortælle historier, at bedrive journalistik, at finde den bedst opnåelige version af sandheden…. og vi lader lyden stå et øjeblik…. - Musik? Jeg kan have udtrykt mig uklart. Han er lynhurtigt inde i noget med ANR og Hit-kanal og Guld-kanal, og det er også godt nok, men vi afbryder her for en vigtig meddelelse: Han synger! Han er ikke engang højrøvet nok til at sige, at han synger godt, men han kan li' det: de er tre gutter, og de synger a cappella. Rødvinssang, kalder han det, og mest Beatles og nok nærmest baryton for hans eget vedkommende, og det sker, at synergien får det hele til at gå op i en højere enhed, siger han. Midtjysk idyl Lige nu synger han nok ikke. Og i hvert fald ikke rødvinssang. Men det er troligt, at Ulrik Haagerup fløjter. Det gør han, når han er glad. Far er på kanotur med Johanne, 9 år og barn mellem Amalie på 12 og Anders på 4. De to tog afsted fredag eftermiddag i eget fartøj, sat i søen fra familiens egen strand lige ved Øm Kloster, og mens det måske nok i sagens natur er farmand, der har sat kursen, så er det Johanne, der har bestemt farten på turen til Silkeborg. Den er opfyldelsen af et gammelt løfte, men den er ikke specielt puttet ind i programmet i forhold til starten på det nye job. Selv om Ulrik Haagerup - også her - siger det rigtige, og lægger distancen ud til sit private liv med en let selvironi, er der ikke tvivl om ægtheden: - Mellem alting er det mest fantastiske jo at opdage, hvad man aldrig havde forestillet sig, at der virkelig er noget, der er vigtigere end en selv... Han har nydt konsulenttiden som helt bogstaveligt sin egen herre. - Man skal huske at have fritid. Det er der, man lader op og tænker og får ideer. Og man skal skrive den i kalenderen og gå, forklarer han, og så arbejde igennem på andre tider. Men jeg har virkelig nydt at kunne indrette de fleste dage efter børnene, arbejde om morgenen og formiddagen, hente dem, være sammen med dem, lære min søn at cykle, bage boller, gø.... - Kan du bage boller? - Jada, det er mest mig, der laver mad. Det har hele tiden været mit ansvar at købe ind og lave mad, men nu kan jeg også vaske, siger han. Det har jeg jo kunnet hele tiden, men nu kan jeg gøre det rigtigt..... Det er helt sikkert ikke meningen, man skal rose ham for den bemærkning. En 39-årig med Ulrik Haagerups erfaring som topchef har ikke brug for den slags usselt rygklapperi. Det kunne derimod godt være en slags anerkendelse af, at kvinder kan noget, som nogle mænd ikke kan. Er der forresten noget, han ikke selv kan? - Ja, lægge vagtplaner og lave skemaer og den slags. Det har jeg slet ikke tålmodighed til, erkender han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...